Debat
Når man fokuserer på sanktioner, rammer det primært drenge fra socioøkonomisk udsatte familier og elever fra etniske minoriteter.
Foto: A-Digit/Getty Images
Opdragelsesskolen: Fører afskrabning af tyggegummi til artige elever?
Oprydning, gulvvask og afskrabning af tyggegummi. Børne- og undervisningsministeren ønsker mere opdragende metoder for at fremme ro og orden, men hvad siger forskningen om brugen af sanktioner i skolen?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Den danske folkeskole skal være mere opdragende. Det er den
socialdemokratiske vision, der træder tydeligt frem, når man gransker børne- og
undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) udkast
til en ny bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, som netop er
sendt i høring. Det opdragende er ikke at eftersidning, hjemsendelse og endda
overflytning til andre skoler nu er nye redskaber i værktøjskassen, selvom man
let kan få den fornemmelse i medierne i disse dage.
Nej, det opdragende handler om, at for eksempel eftersidninger
nu kan bestå af såkaldte pædagogiske aktiviteter. Det kan for eksempel være
oprydning, så eleven bedre kan forstå konsekvenserne af sine handlinger. Det
opdragende handler ligeledes om tydeligere krav til forældre om at forbedre
deres barns opførsel i skolen. Her vil man også muliggøre økonomiske sanktioner
som fratagelse af børneydelsen, hvis forældre ikke lever op til deres ansvar.
Den negativ spiral
Da udkastet til den nye ordensbekendtgørelse blev
offentliggjort, sagde børne- og undervisningsministeren, Mattias Tesfaye:
"Jeg ved ikke, om det er gammeldags eller nymodent".
Det ved vi heller ikke, men måske kan vi bedre svare på, om straf
eller sanktioner rent faktisk virker. Vores viden om, hvorvidt sanktioner
virker i Danmark, er dog begrænset. Det skyldes blandt andet, at det er svært at
afgøre, om positive eller negative resultater netop skyldes sanktionerne, eller
om de i stedet kan tilskrives andre initiativer, skolerne måtte have iværksat
samtidig. Derfor må vi ty til den mere generelle forskningslitteratur for svar.
Skoler har overordnet set to forskellige tilgange til at
sikre ro og orden: sanktioner (for eksempel ekstra lektier eller eftersidning)
og understøttende indsatser (for eksempel adfærdsstøtte til udsatte elever).
En del sociologisk forskning har kortlagt, at når vi
fokuserer på sanktioner for at sikre ordentlig opførsel i skolen, rammer det
primært drenge fra socioøkonomisk udsatte familier og elever fra etniske
minoriteter.
Nyere psykologisk forskning har desuden vist, at børn med
følelsesmæssige og adfærdsmæssige forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser/hyperaktivitetsforstyrrelser
og indlæringsvanskeligheder har større sandsynlighed for at blive suspenderet
eller bortvist fra skolen end deres ikke-ramte jævnaldrende.
Men virker sanktioner
så?
De studier, der undersøger sammenhængen mellem sanktioner og
adfærd, viser overvejende, at sanktioner som eftersidning kan fremprovokere en
spiral af mere problematisk adfærd: Det kan for eksempel handle om, at
eftersidning kan have utilsigtede konsekvenser, især i forhold til elevens
følelser af skam.
Når elever bliver pålagt eftersidning, kan de føle sig
udstødte fra fællesskabet og dermed opleve dyb skam over deres handlinger. I
stedet for at fremme refleksion og læring fra fejl kan eftersidning forstærke
negative følelser og gøre det sværere for eleverne at engagere sig positivt i
skolen. Det kan resultere i en ond cirkel, hvor skam og isolation blot
forstærker den problematiske adfærd. Et amerikansk studie viser endda, at
brugen af eftersidning korrelerer med senere alvorlige adfærdsproblemer som antisocial
adfærd, kriminalitet og tidlig indtræden i ungdomskriminalitet.
Tvivlsom implementering, manglende viden
Om disse mere pædagogiske, såkaldt opdragende aktiviteter til såvel elever som forældre fører til
mere ro, orden og positiv elev-adfærd er derfor usikkert. Intentionerne i
udkastet vakler da også allerede, eftersom relevansen og praksisværdien af
ovenstående fik en mildest talt kølig modtagelse af de centrale aktører i
folkeskolen, herunder Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Danske
Skoleelever. Forpersonen for Danske Skoleelever, Caroline Hermansen, kaldte det
endda en såkaldt symptombehandling. Der er modstand mod lovgivningen, og det
kan føre til implementeringsproblemer, når dem, der skal effektuere
lovgivningen, ikke tror på den.
Når det er sagt, så mangler vi i og udenfor Danmark
solid viden om betydningen om brugen af sanktioner. Langt de fleste studier,
der findes, er baseret på udenlandske skoler, hvor både kultur og elevadfærd
adskiller sig markant fra danske forhold. Vi ved derfor ikke nok om, hvorvidt
eftersidning, hjemsendelse med videre skaber langvarige ændringer i adfærd,
eller om det blot opretholder en forældet disciplinær struktur. Det er måske et
første meningsgivende skridt at kortlægge, før der gøres mere.
I den kommende tid vil
Mikkel Giver Kjer og Hans Henrik Sievertsen belyse aktuelle skolenyheder og
problemstillinger fra et forskningsperspektiv.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk