Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Folkeskolen er udsultet. Vi ser det på den vigende elevtrivsel, de faldende faglige resultater, et presset arbejdsmiljø og fastholdelses- og rekrutteringsproblemerne. For blot at nævne nogle enkelte parametre.

Nu har regeringen afsat 854 millioner kroner til forsøgsordninger med skolemad.

I den ideelle verden ville det være et godt og kærkomment tiltag. For vi er enige i, at det kan skabe trivsel og styrke fællesskabsfølelsen, hvis man nyder et godt måltid mad i hinandens selskab.

Men Folkeskolen befinder sig slet ikke i den ideelle verden. Og vi er bestemt ikke enige i, at et gratis måltid mad om dagen skaber de bedste forudsætninger for at trives og lære i skolen. Det gør læreren.

Ulækre og utidssvarende

Som indskolingslærere fra henholdsvis Vestjylland og Storkøbenhavn mærker vi tydeligt, hvor udsultet folkeskolen er: Vi mangler simpelthen uddannede kollegaer.

1.000 lærere forlod folkeskolen i år, og siden 2009 er vi blevet omkring 10.000 færre skolelærere til at undervise vores elever. Derudover mangler vi bøger og undervisningsmaterialer, samtidig med at vi underviser i nedslidte klasselokaler, og vi har derudover slet råd til lejrskoler, som tidligere bidrog til fællesskabsfølelsen og netop gav mulighed for at træne madlavning, borddækning og brugen af et viskestykke.

Oven i det har vi også en inklusionsopgave, der kræver langt flere to-lærer timer, end vi har til rådighed, tiden til klasselæreropgaven og skole-hjem-samarbejde prioriteres ikke i tilstrækkelig grad, og der er heller ikke økonomi til kurser i den vigtige begynderlæsning.

Mange elever vægrer sig ved at gå på toilettet, fordi de er ulækre eller utidssvarende. Og stigningen i vold, faldende faglige resultater – som påvist i de internationale OECD undersøgelser – og en eksplosiv vækst i brugen af vikarer, er alle indikatorer på en nedprioriteret folkeskole og indskoling.

Mellemformer og nye sanktionsmuligheder er symptombehandling af de børn, som ifølge Mattias Tesfaye lider af PDO: Pissedårlig opdragelse. For i virkeligheden er der tale om PUF (en pisse-underfinansieret folkeskole) med PFL (pisse-få lærere) og PMS (pisse-meget sygdom).

Kort sagt, så er det ikke ligefrem millioner til skolemad, der står øverst på listen, når vi efterspørger flere ressourcer til folkeskolen.

Endnu flere ekstraopgaver

83 procent af lærerne oplever, at der mangler penge i folkeskolen. Faktisk har 45 procent af de adspurgte overvejet at søge nyt job på grund af for få ressourcer.

Medlemsundersøgelser og statistikker underbygger følelsen af en nedprioriteret og fattig folkeskole, som skriger på ekstra ressourcer. Det er derfor dybt beklageligt, at man på finansloven har afsat 854 millioner kroner til forsøgsordninger med skolemad. En ordning der blot vil pålægge skolerne og lærerne ekstraopgaver og dermed øge følelsen af utilstrækkelighed og arbejdspres. For hvem skal løfte det administrative og praktiske, der er forbundet med indførslen af skolemad?

Bare det, at 26 indskolingsbørn skal spise sammen, er en større pædagogisk opgave.

Det kræver ekstra tilsyn, ekstra tid til borddækning, ekstra nærvær til spisesituationen og overskud til at kunne fokusere på samvær omkring måltidet. Bagefter skal der ryddes op og affaldssorteres. Alene det at vride en klud har mange elever aldrig prøvet før. Der er altså tale om en ekstraopgave, som skolerne selv skal finansiere. Det er penge skolerne ikke har.

I en tid hvor folkeskolen og lærerne skriger på muligheder for at levere god og motiverende undervisning, og hvor problemerne hober sig op, så føles millionerne til skolemad nærmest som en hån.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk