Hver gang der i dag findes 10 mål, fjerner vi de 9 af dem.
Sådan lød meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i oktober åbnende den politiske sæson på Christiansborg.
Om det lige bliver ni, otte eller syv ud af ti er sådan
set ikke det vigtige, men uanset hvad bliver fremtidens læreplaner drastisk
anderledes end de Fælles Mål, lærerne kender i dag, mener lærernes formand Gordon Ørskov Madsen.
Han har
fremlagt Danmarks Lærerforenings og de andre skoleparters ønsker til de nye læreplaner for partierne i forligskredsen,
der netop nu er i gang med at forhandle regeringens
skoleudspil.
De nye læreplaner bliver en længe ventet fagfornyelse, siger
lærernes formand.
”De nuværende fælles mål er så lange, omfattende og
detaljerede, at de har taget professionalisme fra lærerne. De er af gode
grunde ikke blevet brugt som det pædagogiske værktøj og rettesnor for
undervisningen, som vi har brug for”, siger Gordon Ørskov Madsen og fortsætter:
”De nye læreplaner skal give lærerne teten tilbage og være
kortere og langt mere brugbare”, siger han.
DLF: Sådan skal læreplanerne udarbejdes
Danmarks Lærerforening har sammen med skolens øvrige parter overfor folkeskolens forligskreds fremlagt en række hovedprincipper, som foreningen mener skal være
grundlæggende for udviklingen af de kommende læreplaner.
Det er blandt andet de
principper, partierne i forligskredsen tager stilling til, når de senere på
måneden formentlig bliver enige om en ramme for læreplansarbejdet.
Et af principperne er, at arbejdet skal være en inddragende
proces, forklarer Gordon Ørskov Madsen. Læreplanerne skal i høj grad laves ude
på skolerne med eksempelvis udviklingsprojekter og forsøg, der skal skabe
erfaringer, der kan bruges til at formulere målene og kerneindholdet i
læreplanerne.
”Det er meget vigtigt, at det her ikke bliver et
eliteprojekt. Det skal ikke være sådan, at nogle eksperter og politikere sætter
sig ind i et rum og så kommer ud om fire år med en revidering af læreplanerne.
Det skal ejes og bruges af lærerne og skolens andre professionelle, og derfor
skal hele processen være inddragende og give god energi på skolerne”, siger
Gordon Ørskov Madsen.
Principper for læreplansarbejdet
Danmarks Lærerforening har sammen med skolens øvrige parter fremlagt
bud på en række principper for udviklingen af nye læreplaner.
- Der skal være
balance mellem de overordnede politiske beslutninger og faglig praksis ude på
skolerne. Arbejdet skal være lokalt forankret.
- Læreplanerne skal beskrive, hvordan det enkelte
fag hænger sammen med og fremmer folkeskolens formål.
- Forsøg med prøver. Læreplansarbejdet skal
indeholde forsøg med forskellige former for prøver i de enkelte fag for at
afgøre, indenfor hvilke fag, der evt. fortsat skal være afgangsprøver længere,
og for at sikre, at politiske ambitioner om mere praktisk undervisning bliver
indfriet.
- Beskrivelse af kernestof skal være et centralt
element i det enkelte fag.
- Nye læreplaner skal fremme fordybelse i og på
tværs af fagene. læreplanerne skal indenfor det enkelte fag og på tværs af fag
bidrage til undervisning, der fremmer oplevelse, fordybelse og engagement.
Forsøgsarbejdet på skolerne skal bidrage til at finde ud af hvordan.
- Nye læreplaner skal være kortfattede,
overskuelige og meningsfulde for de fagprofessionelle.
- Nye læreplaner skal fremme trivsel, motivation,
mestring og alsidig udvikling hos alle elever og skal lægge op til en
undervisning, hvor eleverne oplever ejerskab og inddrages i undervisningens
tilrettelæggelse.
Fagenes kerner skal stå tydeligt
Han påpeger, at der skal følge penge med til projekterne, så
skoler fra alle landets kommuner har mulighed for at kunne være med.
Lærerformanden understreger også, at en tydeliggørelse af
fagenes kerneindhold skal være et af de vigtigste fokusområder i de nye
læreplaner.
”Der er kommet så mange emner og temaer i fagene, som er
udformet som alt for mange mål. Det var statsministeren inde på i åbningstalen.
Det betyder, at vi ikke når i dybden med fagenes kerneområder, når der er for
mange emner, man skal nå omkring. Vi får ikke sorteret i de mange emner og
temaer”.
Derfor, siger Gordon Ørskov Madsen, er øvelsen i høj grad
at skære ned og blive mere konkret og billedskabende. Han nævner for eksempel
gymnasiernes få sider korte fagbeskrivelse som en model, der kan tjene som
inspiration.
”De nye læreplaner bliver et fokuseret pædagogisk redskab,
hvor fagbeskrivelserne taler ind i skolens formål og hjælper med at holde
fokus. Det fokus skal gøre det nemmere at lave varieret og mangfoldig
undervisning, som er så vigtig for at skabe interesse og engagement hos
eleverne”, siger Gordon Ørskov Madsen.
"Det bliver ikke gjort på et par måneder"
Formanden kommer selv ind på Mette Frederiksens åbningstale
i Folketinget, hvor budskabet om at skrotte ni ud af ti fælles mål er blevet
gentaget mange gange siden.
”For mig er det ikke afgørende at droppe de ni dårligste mål
og beholde det bedste. Det er stadig usikkert, hvad formen på det her bliver.
Men der er et godt signal i det, som lægger op til en ny måde at beskrive
fagene på, som er langt mindre målformulerende”.
Selvom Gordon Ørskov Madsen er glad for, at forligspartierne
efter alt at dømme snart har forhandlet et bud på en køreplan for arbejdet med læreplanerne
på plads, er der lang vej igen, siger han.
”Det bliver en lang proces, og det bliver ikke gjort på et
par måneder”, siger lærerformanden og forsikrer, at Danmarks Lærerforening i
regi af Sammen om Skolen fortsat vil bidrage til processen og lade politikerne
det vide, hvis der bliver truffet beslutninger, foreningen ikke er enig i.
”Det er forligskredsens opgave at træffe de politiske
beslutninger. Vi forsøger at hjælpe og håber så, at forligspartierne træffer
beslutninger, vi kan bakke op om. Ellers vil vi fortsat kritisere og
argumentere. Men så længe vi oplever, at vi har indflydelse og der lyttes, så
har det gode samarbejde i Sammen om Skolen opfyldt sit formål”, siger Gordon
Ørskov Madsen.
