"Det værste, man kan gøre, er at køre flamingokasser ind fra et centralt køkken".

Sådan siger professor ved Københavns Universitet Bent Egberg Mikkelsen, som blandt andet forsker i grøn omstilling og skolemad.  

Han er svært tilfreds med, at politikerne er blevet enige om at sætte penge af til skolemad, selvom de 854 millioner kroner rækker vel at mærke kun til forsøg på udvalgte skoler. Skulle der indføres gratis skolemad for alle børn på alle skoler, ville prisen være omkring seks milliarder afhængig af modellen. 

Og netop hvordan man skal gøre det, er noget af det, Bent Mikkelsen håber, at forsøgene vil undersøge. 

"Vi har allerede masser af forskning, der viser de store ernæringsmæssige effekter af skolemad. Vi har brug for mere viden om infrastrukturen og på de store potentialer, som jeg og mange andre ser i forhold til trivsel og pædagogisk læring", siger han.

Erfaringer fra mange kommuner

Undervisningsminister Matthias Tesfaye (S) sagde ved præsentationen af dagens finanslovsaftale, at en del af årsagen til de afsatte midler til nye forsøg er, at vi ikke har ret meget viden om skolemad i Danmark. 

Men det er ikke helt rigtigt, siger Bent Egberg Mikkelsen og henviser til Læsø Kommune, hvor man har indført gratis skolemad til alle børn og ligeledes København, Guldborgsund, Aarhus og en række andre kommuner, som har arbejdet med forskellige skolemadsmodeller. 

Han har for nylig været med til at lave en kortlægning af området, som viser, at der på lidt over halvdelen af skolerne findes en eller anden form for ordning. Men der er meget stor forskel på både kvaliteten af ordningerne, og hvor meget de bliver brugt.

Alle skal være med, hvis det skal give trivsel

I de nye forsøg skal en del være fuldt finansierede, mens andre skal være delvist forældrebetalte. 

Tesfaye: "Jeg er kæmpestor tilhænger af skolemad"

"Der kan godt være en lille fordel i, at forældre har betalt, fordi de så også går mere op i, om det bliver brugt, men det, det koster i administration og bureaukrati, skal man så også tage med i regnskabet", siger forskeren.

Og så mister man grundlæggende det store potentiale, der ligger i, at alle spiser sammen på skolen, hvis det er noget, man kan vælge til eller fra. Og det er her, Bent Mikkelsen mener, der er et stort potentiale. 

"Der er tre ting, vi ved er vigtige: Man skal inddrage eleverne i valget af mad, man skal have lærerne med i spisesituationen, og projektet skal ind i klasseværelserne, så elever og lærere bidrager til madproduktionen". 

"Det kan kun lade sig gøre, hvis det er en ordning for alle", siger han.