I Tingbjerg Skoles køkken hjælper kokke og elever hinanden med at lave og servere mad for de andre elever - og de lærere, der er med i madordningen. 

"Det fungerer virkelig godt. For med den ordning er vi sikre på, at børnene får et sundt måltid til frokost. Og hvis man er sulten, lærer man ikke noget”, siger Jørn Husum, som er lærer på skolen, der ligger i Københavns nordvestlige udkant. 

I skolens kantine kan eleverne hver dag for omkring 25 kroner købe et varmt måltid. 

”Der er også det sociale ved at sidde samme om spise. Det lærer man også af. De mindre elever skal lære at bevæge sig fra klassen til kantinen i samlet flok, de er med til at lave og servere maden i en turnusordning. Det er der masser af læring og dannelse i. Så der er mange gode aspekter ved det”, siger Jørn Husum.

Tesfaye: "Jeg er kæmpestor tilhænger af skolemad"

Den bedste måde at bruge pengene på?

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har i dag præsenteret årets finansaftal, der indeholder 854 millioner kroner til skolemadsordninger de næste fire år. 

Aftalen har fået delte meninger om, da blandt andet Danmarks Lærerforening mener, at pengene kunne være investeret bedre på andre ting i skolen. Men Jørn Husum mener, at skolemad er en rigtig god prioritering. 

”Selvfølgelig vil man gerne have flere hænder på skolen, men jeg synes, at det er en god ide at sørge for, at børn i skolen får et sundt måltid og er mætte. Jeg ville være ked af det, hvis vores madordning blev afskaffet", siger han og tilføjer:

"Min personlige holdning er, at det burde indføres på alle skoler”.

Madspild er ikke et problem

Jørn Husum ved ikke præcis, hvor mange af skolens elever der er tilmeldt madordningen, men det er mange. 

I hans egen 8. klasse er det kun et par elever, der har en madpakke med hjemmefra. Ifølge en beregning går der hvert år 26 millioner skolemadpakker tabt i diverse skraldespande. Men madspild er ikke et problem på Tingbjerg Skole, siger Jørn Husum.

”Vi håndterer madspild ved at sætte rester frem, som man kan tage med hjem, og så regulerer vi løbende mængden af mad. Til at starte med havde vi store tallerkner, og de små elever kom til at hælde mere op, end de kunne spise. Nu giver vi dem mindre tallerkner, og så må de tage to gange, hvis de er mere sultne”, fortæller han.