Debat

Det er i folkeskolen at forståelsen og tolerancen for mangfoldighed begynder, derfor skal vi sikre nogle ordentlige rammer for inklusionen af børn med handicap, mener Thorkild Olesen.

Debat: Danmark stod skoleret foran FN, for det går den helt forkerte vej

Det bliver ved med at gå den forkerte vej med at inkludere børn med handicap i folkeskolen. Det har mødt stor kritik fra FN. Og kigger vi 10 år ind i fremtiden, ser det ikke meget bedre ud, skriver formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen.

Offentliggjort

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

En søskendeflok med ADHD blev psykisk nedbrudt, fordi de ikke fik støtte i skolen, selvom familien tidligt bad om hjælp. En pige kunne ikke få hjælp til toiletbesøg i skolen og udviklede OCD og ufrivilligt skolefravær. En dreng kunne ikke komme på skoleudflugter og blev ekskluderet fra fællesskabet, fordi han er kørestolsbruger.

Det er bare tre eksempler, vi, Danske Handicaporganisationer, har fået, efter at have talt med forældre til børn med handicap, hvor dårlig inklusion har gjort ondt.

For en måned siden stod Danmark skoleret foran FNs Handicapkomité i Genevé. For første gang i 10 år skulle vi igen måles på, hvilke forhold vores velfærdssamfund byder mennesker med handicap.

I midten af september kom så Handicapkomitéens 23 siders lange rapport over handicapområdets tilstand, og det var bestemt ikke opløftende læsning. Et af kritikpunkterne går netop på den fejlslagne inklusion for børn med handicap i folkeskolen.

I rapporten får Danmark kritik for, at det langt fra er lykkedes at inkludere flere børn med handicap i den almene undervisning på en god måde. Det har betydet, at langt flere børn ender i ufrivilligt skolefravær og bliver flyttet til et specialtilbud og væk fra deres lokale folkeskole.

1 ud af 10 elever

Inklusionstanken er på ingen måde ny. Faktisk er det i år 30 år siden, Danmark underskrev Salamancaerklæringen, der handler om børn med handicaps ret til at blive inkluderet i den almindelige skole. Alligevel viser tallene, at det går den helt forkerte vej. I det forgangene skoleår modtog 5,3 procent af 9. klasses eleverne specialundervisning. Det er en stigning på knap 40 procent på otte år. Og det tal vil kun stige i fremtiden.

I august startede 63.000 børn i 0. klasse. Hver 10. af dem har modtaget specialundervisning, når de afslutter skolen om 10 år, hvis den nuværende vækst i segregeringen forsætter. Det viser helt nye beregninger, vi har lavet på baggrund af tal fra Børne- og undervisningsministeriet.

Bedre trivsel

I DH går vi ind for inklusion. Vi ønsker at flere børn med handicap kan gå i den lokale folkeskole. Det er i Folkeskolen, at forståelsen og tolerancen for mangfoldighed begynder. Her møder man hinanden med alle forskellighederne, og det er afgørende for vores syn på hinanden gennem resten af livet.

Hvis vi lykkes med at skabe god inklusion, vil det ikke kun gavne barnet og familien, men vil også bidrage til en bedre trivsel generelt for de vokse og børn i klasselokalerne. Mange dygtige og engagerede lærere og pædagoger bliver i dag presset, fordi der mangler ressourcer til at løfte opgaven, og det er frustrerende, når der sidder elever i klasserne, som ikke får den støtte, de har behov for. Det påvirker hele klassen. Dygtige lærere og pædagoger er forudsætningen for, at vi lykkes med at inkludere flere børn i den almindelige undervisning. Derfor skal vi sikre nogle ordentlige rammer.

For at vende udviklingen og nå de høje ambitioner, kræver det betydelige investeringer i folkeskolen. Vi har brug for flere voksne med specialpædagogisk viden, færre elever per klasse og hurtigere støtte til børn med behov. Det er en langsigtet indsats, der ikke kan løses hurtigt.

Mit bud er, at det vil tage mindst ti år fra vi begynder.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk