”Aula er uoverskueligt for alle, så hvis man som forældre ikke kan sproget, er det helt umuligt. Derfor har vi indført en nice to know- og need to know-markering i beskederne. Og en videofunktion så lærere og forældre kan sende indtalte beskeder”.

Fire lærerstuderende præsenterer deres projekt. De taler på skift og har forberedt slides om deres omfattende revidering af Aula. 

På forreste række sidder tre lærere fra Vadgård Skole og to undervisere fra læreruddannelsen, indbudt til lejligheden for at give de studerende feedback. I siden af lokalet lytter de studerendes to undervisere og på de bagerste rækker sidder de øvrige syv studerende på det allerførste dansk som andetsprogshold i den nye læreruddannelse.

”Det er spot on! Det kunne vi virkelig godt bruge. Det med videobeskederne virker så oplagt, at man næsten ville have troet, at det allerede var muligt. Det ville virkelig være en hjælp”, siger den ene af lærerne.

Forløbet er sat op af de to undervisere Lone Wulff og kollega Stine Kragholm Knudsen fra Københavns Professionshøjskole, som har taget kontakt til skolen og bedt lærerne pege på virkelig udfordringer, de står med i arbejdet med flersprogede børn. De studerende har valgt en problemstilling og arbejdet sig frem til mulige løsninger.

Bliver de første nye DSA-lærere i 10 år: Det, vi lærer her, giver mening i alle fag

"Der er et massivt behov ude på skolerne"

De 11 lærerstuderende går på det første dansk som andetsprogshold på læreruddannelsen i ti år. 

Med læreruddannelsesreformen i 2013 forsvandt muligheden for at vælge DSA som undervisningsfag, og de studerende havde DSA som et ultrakort pædagogisk fag. 

Med den nye læreruddannelse kom faget tilbage og Københavns Professionshøjskole kunne som de første samle studerende til et hold sidste år.

”Da vi skulle fortælle de studerende om det hold, de kunne vælge, måtte vi træde vande, for der var vi stadig i gang med at indholdsbeskrive faget. Men de valgte det alligevel, og de er så entusiastiske omkring det”, fortæller lektor Lone Wulff.

Hun er da heller ikke et øjeblik i tvivl om, at der bliver behov for de studerende, når de bliver færdige.

”Det er ubetinget skønt, at faget er tilbage i læreruddannelsen, for der er et massivt behov ude på skolerne. Jeg bliver jævnligt ringet op af skoleledere, som spørger, om jeg ikke har tidligere studerende, jeg kan pege på, for de kan ikke få DSA-uddannede. Men vi har jo ikke uddannet nogen i næsten ti år”, fortæller hun.

Lone Wulff og Stine Kragholm Knudsen har begge arbejdet med dansk som andetsprog og flersprogsområdet i over 20 år. Stine Kragholm Knudsen underviser også på Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge til læreruddannelsen (FIF).

”Der sidder nogle af mine studerende fra FIF på de nye DSA-hold, og det giver virkelig mening. De har en masse egne sproglige og uddannelsesmæssige erfaringer, som de kan bruge i undervisningen”, fortæller hun.

Har nogle ærgerlige bindinger 

Andet hold DSA-studerende er begyndt et halvt år efter det første, og her er der 30 studerende.

Alle studerende møder fortsat det lille fællesfag i dansk som andetsprog, når de begynder på læreruddannelsen. Og hvor Lone Wulff og Stine Kragholm Knudsen tidligere har været ærgerlige over, at faget på KP lå lige, når de studerende begyndte, hvor de ikke havde nogen referencer at trække endnu, er de nu godt tilfredse, fordi det fungerer som en forsmag på DSA-undervisningsfaget, og dermed tiltrækker studerende.

”Hvis vi skulle opfylde behovet ude på skolerne, skulle vi virkelig uddanne mange", siger Lone Wulff. 

"Men der er bindinger på det her fag, så vi må kun have to hold, og de må kun vælge det som andet undervisningsfag, så de kan fx ikke kombinere det med specialpædagogik. Det er ikke smart, for den kombination er der helt sikkert også brug for ude på skolerne”, fortæller hun.

Glæder sig til at få nyuddannede DSA-kolleger

Lærer for tosprogede: Jeg føler mig som en enmandshær

En gruppe har allerede fremlagt deres projekt, hvor de har skabt et sprogspil, eleverne kan spille i timerne. Nu er det den sidste gruppes tur. De har arbejdet med hvordan DSA-lærerne og almenlærerne kan få et bedre samarbejde. 

De har lavet en hjemmeside, hvor DSA-læreren kan lægge opgaver og øvelser ind, som almenlærerne kan hente ned og bruge løbende i undervisningen.

”Vi forstår, at det tit er svært ude på skolerne at få almenlærerne til at tage medansvar for sprogudviklingen. Derfor har vi - inspireret af ’Vi cykler til arbejde-kampagnen’ - udviklet et fysisk scoreboard, som kan hænge på lærerværelset. Der kan lærerne, hver gang de har lavet en sprogaktivitet i timerne sætte et mærke. På den måde bliver det tydeligt for alle, hvem der gør noget, og hvilke klasser der mangler noget”, fortæller den studerende.

Lærerne nikker og en af dem siger:

”Det er virkelig godt, at I lægger op til, at det skal foregå i alle fag. På vores skole er DSA ikke et punkt i sig selv fx på pædagogiske møder. Som I lægger det op her, er det jo noget, ledelsen viser, at de prioriterer, og dette vil betyde meget”.

En af de andre lærere stemmer i og understreger, at de har fat i noget vigtigt ved, at det er en kultur der skal oparbejdes omkring sprog på skolerne.

”Men I skal ikke tænke, at I som nye DSA-lærere skal komme ud på skolerne og sikre at alle lærere har et resursesyn. Det er en alt for stor opgave at stå alene med. Men I kan inspirere og vise nye måder at gøre tingene på. Det er præcis derfor, det bliver så fantastisk, når vi får nyuddannede DSA-kolleger ude på skolerne igen”, siger hun.