Gør jeres egne erfaringer med kunstig intelligens.

Gør AI til et fælles anliggende for alle på skolen.

Lav en klar strategi for anvendelse af AI, som både lærere, elever og ikke mindst forældre forstår.

Og sidst men ikke mindst: Sørg for, at alle børn får mulighed for at lære om kunstig intelligens.

Sådan lød de fire konkrete råd fra professor ved Aarhus Universitet og leder af Det Nationale Videncenter for Teknologiforståelse Ole Sejer Iversen til 2.300 skoleledere fra hele landet, da han torsdag holdt oplæg ved Skolelederforeningens årsmøde i Odense.

Det overordnede tema for årets konference er kunstig intelligens i skolen. Og Ole Sejer Iversen var klar i spyttet. Det er skolelederne, der skal sætte retning for brugen af den.

"For den kommer ind i folkeskolen. Den står og banker på fordøren. Og hvis vi som skole vil være vores ansvar bekendt, som det er beskrevet i folkeskolens formål, skal vi åbne døren med både nysgerrighed, begejstring, men bestemt også med en vis reservation", sagde han.

Forinden havde deltagerne klappet den nye formand for foreningen Dorte Andreas ind på posten og taget afsked med den afgående Claus Hjortdal og fået en lynindførelse i generativ AI af professor Anders Søgaard.

"Vi skal i gang. Kort og godt"

Søs Løkke

Skoleleder på Mesingeskolen og Hindsholmskolen, Kerteminde Kommune

”Jeg tager med mig fra oplæggene, at vi skal i gang. Kort og godt. Vi har nok lidt lukket øjnene for det, fordi der er så meget andet på vej, og fordi det nok er et område, hvor vi famler lidt i blinde.

Så er det nok lettere at tænke, at det er der sikkert andre, der forholder sig til på et tidspunkt.

Jeg er leder på både almen- og specialområdet. Og det er sød musik at høre om mulighederne for at bruge AI til at lave differentieret undervisning.

Det er et potentiale, jeg glæder mig til at dykke meget mere ned i. Der ser jeg virkelig nogle muligheder i teknologien, der kan understøtte, at vi kan rumme flere i skolen.

Jeg ser en udfordring at få kompetenceløftet personalet. Jeg tror, corona har gjort noget godt, fordi det tvang alle til at gøre sig erfaringer med teknologi. Men jeg oplever også et personale, der – ligesom jeg selv – ved meget lidt om det.

Og det er på trods af, at en af de skoler, jeg er leder for, var med i teknologiforståelsesforsøget og havde rigtig gode erfaringer med det. Så vi er positivt stemt.

Jeg tror også, vi har brug for meget klar tale fra centralt hold, når det kommer til forventninger og lovgivning. Det er for stor en opgave, til at hver enkelte kommune skal løfte den på hver sin måde.

Kunne jeg se, at jeg kunne bruge AI i mit eget arbejde som skoleleder? Sagtens. Især til at løse nogle af de administrative opgaver.

Jeg tænker ikke, der er mange, der er blevet skoleledere, fordi de kan lide at sidde foran en computer”.

Og så overtog Ole Sejer Iversen talerstolen for at fortælle om muligheder og udfordringer ved at besvare den insisterende banken på døren og lukke den kunstige intelligens ind i skolen.

Han startede med at understrege, at der er forskel på, hvad kunstig intelligens kan, og hvad vi som mennesker skal tillade den at gøre.

"Og det er her, I kommer ind i billedet. Det er her, der skal sættes retning", lød det fra professoren.

Skil diskussionerne ad

Ole Sejer Iversen opfordrede de forsamlede skoleledere til først og fremmest sætte en ramme op for diskussionen om kunstig intelligens i skolen. Lige nu er den nemlig blandet sammen med andre dagsordner, mener han.

"AI er et helt nødvendigt tema"

Michael Jensen

Afdelingsleder på Bogense Skole, Nordfyns Kommune

”Kunstig intelligens er et helt nødvendigt tema at tage op. Skolen kalder på, at vi forholder os til det.

Vi står over for en kæmpe udfordring med at få det ind i skolerne på en måde, så børnene både lærer om kunstig intelligens og især at bruge den konstruktivt.

Jeg oplever ikke endnu i den daglige drift af skolen, at det fylder så meget. I udskolingen oplever vi af og til, at nogen bruger det til at snyde med deres skriftlige afleveringer. Det er på det niveau.

Vi har valgt at afholde tre interne CFU-kurser for hele lærerteamet om, hvordan de kan bruge AI i deres forberedelse og i undervisningen.

Jeg ser store muligheder i, at lærerne kan bruge det til at lave differentieret undervisning. I mit eget arbejde er der også store muligheder for eksempel i forhold til referater.

Men der er også en masse moralske og etiske dilemmaer, vi er nødt til at forholde os til i forhold til snyd, og hvad det helt generelt er rigtigt at forkert at bruge kunstig intelligens til”.

"Der er forskel på at lære noget med teknologi og at lære noget om teknologi. Kunstig intelligens vil i fremtiden både præge måden vi underviser på, men også øge behovet for, at eleverne lærer om it", sagde han.

På samme måde ser han gerne, at der sættes hegn op mellem den verserende diskussion om skærme i skolen og diskussionen om kunstig intelligens.

"De to ting hænger ikke nødvendigvis sammen. At begynde at eksperimentere med kunstig intelligens betyder ikke, at skærmtiden eksploderer. Kunstig intelligens kommer ind på så mange måder, at man faktisk kan arbejde meget mere blandet med analoge og digitale resurser", lød det.

Endelig er det vigtigt, at diskussionen om kunstig intelligens i skolen tager udgangspunkt i de pædagogiske visioner, den enkelte skole har.

"Indfør aldrig kunstig intelligens for den kunstige intelligens' egen skyld. Lad samtalen starte i det didaktiske, pædagogiske arbejde", sagde Ole Sejer Iversen.

Man skal også lære at fravælge teknologien

Han understregede, at det vil være meget forskelligt, hvilken ballast eleverne får med hjemmefra til at forstå, hvad kunstig intelligens er, og hvilke samfundsmæssige konsekvenser den har. Derfor er det en opgave for folkeskolen, påpegede professoren.

"I hvert fald hvis vi vil stå fast på, at skolen skal være for alle børn og dyrke åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati", sagde han.

Det betyder for det første, at eleverne bør have en grundlæggende forståelse af, hvordan kunstig intelligens virker.

"Dermed forstår man nemlig også dens begrænsninger", sagde Ole Sejer Iversen.

"AI skal ikke gøre arbejdet for eleverne - den skal kvalificere det"

Signe Bille Melgaard

Afdelingsleder på Gladsaxe Skole

Gladsaxe Kommune

”Min første reaktion på kunstig intelligens var - som så mange andre - nok at se det som noget, vi så vidt mulig skulle forsøge at holde ude af skolen.

Men jeg har gradvist fået øjnene op for, at der også ligger store muligheder i at bruge det, hvis vi kan gøre det på den rigtige måde.

På min skole er vi meget optagede af co-teaching. Og her er jeg nysgerrig på muligheden for at bruge kunstig intelligens bruges som en undervisningsassistent, man kan gå til for at få en ekstra forklaring eller få forklaret tingene på en anden måde.

Jeg er også nysgerrig på at bruge det i feedbackprocesser. Både til at give feedback på færdige opgaver, som er meget tidskrævende for lærerne, men også at inkorporere det i arbejdsprocessen, så man får feedback undervejs.

Men det er vigtigt, vi hele tiden har for øje at lære eleverne, hvordan man bruger det på en konstruktiv måde.

Det skal ikke overtage deres læreproces. Det skal forstærke det, de skal lære. Det skal ikke gøre arbejdet for eleverne. Det skal kvalificere deres arbejde.

Nogle af de ting, vi er blevet præsenteret for på årsmødet, kan helt klart være med til at kvalificere vores drøftelser i skolebestyrelsen. Det er også nyt for forældrene, og derfor bliver det lidt sort/hvidt engang i mellem”.

For det andet bør eleverne kunne anvende kunstig intelligens til at få "meningsfuld output i forskellige kontekster", pointerede han:

"Kunstig intelligens bliver i fremtiden en måde at erkende verden på. Den tillader os at tilgå en faglighed, vi ikke havde før, og blive klogere".

"Men man skal også kunne vurdere, hvornår kunstig intelligens er den bedste teknologi at anvende, og hvornår vi som mennesker selv skal løse opgaven. Man skal altså både kunne lave et valg og et fravalg af teknologien".

Endelig bør eleverne i skolen lære et sprog for, hvad kunstig intelligens har af betydning for mennesker og natur, sagde Ole Sejer Iversen:

"Det vil være mit bud på en fremtidig folkeskole med kunstig intelligens, der er rodfæstet i en dansk dannelsestradition".

Elever tillægger AI menneskelige egenskaber

Og hvor meget ved danske elever så for nuværende om kunstig intelligens? Det vides ikke, for det er ikke undersøgt.

Men det er det i Finland, hvor 82 procent af eleverne i 5. og 6. klasse ikke mener, de forstår hvad AI er,  pointerede Ole Sejer Iversen:

"De forstår ikke teknologien bag og misforstår blandt andet, at kunstig intelligens ikke har menneskelige kompetencer. Eller at den er en slags vidensorakel. Det viser, at der er et stort behov for, at folkeskolen påtager sig opgaven at give dem kompetencer til at forstå teknologien og at vælge den fra, når den ikke er nødvendig".

"Vi er allerede bagud"

Rasmus Christensen

Viceleder på Sundskolen

Guldborgsund Kommune

”Det er en dagsorden, hvor vi er lidt på udebane og meget gerne vil vide mere. Så det er et godt tema at tage op.

For vi er allerede bagud. Eleverne er for længst begyndt at bruge kunstig intelligens. Og det er stadig alt for usikkert, hvad vi må og ikke må.

Vi har kontaktet Undervisningsministeriet for at høre, hvad vi må bruge og ikke bruge det til i undervisningen i henhold til GDPR.

Svaret lød, at de var ved at lave retningslinjer. Det er et år siden, og vi har ikke hørt mere.

Der er også stadig usikkerhed i forhold til prøverne. Når der er 50 skærme i et rum, kan vi sætte så mange vagter på, vi vil. Der er nok nogle, der skal finde ud af at bruge det.

Jeg har særlig taget den pointe med mig fra konferencen, at vi ikke skal indføre kunstig intelligens i skolen bare for at gøre det. Der skal være en plan med det.

Og også at vi skal sikre os, at der ikke opstår et A- og et B-hold. Ligesom med alt andet i folkeskolen, skal vi sikre os, at vi får alle med.

Det kræver, at det er os, der tager styring og lærer eleverne at bruge kunstig intelligens på en god måde i stedet for, de selv finder ud af det.

Men det kræver, at vi får personalet klædt på. Og der synes jeg ikke jeg har hørt nogle svar på, hvordan vi får gjort det. Igen: Det er så nyt, at vi halser efter lige nu. Vi skal have gjort en stor indsats i at indhente”.

Ved at inddrage kunstig intelligens i lærernes forberedelse og i undervisningen kan man til gengæld differentiere den og åbne den op for flere elever.

"Den kan præsentere viden på flere måder og øge deltagelsesmulighederne for børn, der lærer på andre måder end flertallet. Og det giver elever, der har brug for det, nye muligheder for at forberede sig inden undervisningen", lød det fra Ole Sejer Iversen, der tilføjede:

"Så hvis I åbner døren for AI, kan det understøtte undervisningsmiljøerne og måske endda de pædagogiske og didaktiske versioner, I har for jeres skole".

Pas på A- og B-hold

Ud over at rykke ved undervisningen i digitale kompetencer og understøtte undervisningsmiljøet, vil kunstig intelligens også skubbe til faglighederne, pointerede Ole Sejer Iversen.

Og det betyder, at der vil være endnu større konsekvenser, hvis ikke man lærer at anvende og forstå dem, pointerede han:

"Så mit vigtigste budskab til jer er: Gør hvad I kan, kære skoleledere, for at undgå at skabe et digitalt A- og B-hold. Sørg for, at jeres skole tager vare på alle børn og giver dem samme forudsætninger ved at introducere dem alle til teknologiens muligheder".

"Vi er nødt til at gentænke prøverne"

Birgit Flygstrup

Afdelingsleder på Kobberbakkeskolen

Næstved Kommune

”Kunstig intelligens i folkeskolen er en jungle. Vi er jo stadig kun i gang med at finde ud af, hvad de centrale regler og retningslinjer for brugen i skolen skal være.

Jeg tænker også, vi er nødt til at kigge på indholdet i afgangsprøverne. Nu kan alle jo lave noget kvalificeret ved at sige noget til en robot. Så hvis vi fortsat skal teste, skal vi tænke anderledes.

Der er åbenlyst potentiale i at udligne forskelle. I forhold til folk med funktionsnedsættelser er det jo fagre nye verden.

Men jeg kan stadig være i tvivl om, hvor stor en plads det skal have i folkeskolen, hvor det handler om dannelse, sociale kompetencer og relationer. Særligt i de små klasser i hvert fald.

Jeg er i tvivl om, hvordan vi lærer eleverne at forholde sig til kunstig intelligens, så de kan bruge den på en konstruktiv måde. Hvornår de skal lære om hvad. Der vil jeg altså gerne have nogle centrale retningslinjer”.

Og så er der udfordringerne. For de er der bestemt også, understregede Ole Sejer Iversen.

For det første er der absolut ingen garanti for, at de oplysninger, man får af en kunstig intelligens, er korrekte. For det andet er kunstig intelligens ekstremt energikrævende.

Desuden må det ikke være sådan, at teknologien lærer for eleverne og ikke med dem, pointerede Ole Sejer Iversen:

"Altså det, nogle vil kalde for snyd. Jeg vil sige, det er en pædagogisk udfordring at introducere teknologien på en så ansvarlig måde, at både elever, forældre og lærere er enige om, at man har den rigtige praksis. Så man har et rum præget af tillid og ikke mistillid".

"Vi er i gang, men langt fra i mål"

Jesper Lysgaard

Souschef på Randersgades Skole

København Kommune

”Det er rigtig godt at få nogle input. Det er et tema, der fylder rigtig meget i skolen – både på godt og ondt.

Vi har haft gode folk fra Københavns Kommune ude og holde oplæg om, hvad kunstig intelligens kan i forhold til lærernes forberedelse og i forhold til elevbesvarelser.

Og så sent som i går havde vi lærermøde med fokus på at høre hinandens erfaringer som et første nedslag i forhold til at finde en best practice.

Så vi er i gang, men langt fra i mål.

Der er spændende perspektiver i forhold til forberedelse, både hvad angår kvalitet og tid. Men det kræver, at man bruger det klogt og ikke blindt.

Elevvinklen er svær, synes jeg. Der er nogle dilemmaer. Til syvende og sidst skal de op til en afgangsprøve, hvor kunstig intelligens ikke er et tilladt hjælpemiddel.

Og spørgsmålet er jo, om vi vil have børn, der er gode til at prompte eller som har nogle kundskaber og færdigheder selv.

Det bliver en vanvittig spændende og kompleks opgave for os som ledere sammen med lærere og pædagoger at finde de gode løsninger”.

Og endelig pointerede han, at der fortsat mangler retningslinjer for, hvordan man bruger kunstig intelligens i den danske uddannelsesverden.

"Jeg forestiller mig ikke, at AI i skolen udelukkende er et anliggende for jer som skoleledere. Det skal vi arbejde med som nation. Og det er man godt i gang med i mange andre lande", sagde han.

"Det er også i Undervisningsministeriet, de skal arbejde med de spørgsmål, jeg har stillet her, og angive nogle retningslinjer for, hvordan I kan komme videre".

"I dag er vi hovedsaglig nået til at diskutere, hvordan vi undgår, at eleverne snyder med kunstig intelligens, og det er også rigtig vigtigt".

"Men vi mangler at diskutere og finde svar på, hvordan kunstig intelligens kan forbedre den eksisterende undervisning. Og lur mig, om vi ikke også kan bruge den til at gentænke den?"