Fonde har forelsket sig i skoleprojekter

Danske fonde vil helst starte projekter i skolerne i stedet for at bevilge penge til en enkelt klasse eller lærer. Men projekterne har for sjældent blivende effekt, lyder kritikken fra en fondsforsker og Danmarks Lærerforening.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mens kommunerne ruller spareplaner ud på landets skoler, giver fonde millioner og atter millioner kroner til undervisningsforløb, priser og elevtrivsel.

I 2021 bevilgede danske fonde intet mindre end 2,4 milliarder kroner til grundskolen. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

En stor del af pengene gik til skoler i udlandet, men også danske skoler og organisationer fik flere penge end tidligere år til at arbejde med for eksempel teknologiforståelse, verdensmål og mobbestrategier.

De mange fondsbevillinger er dog ikke nødvendigvis en god nyhed, mener formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

“I Danmarks Lærerforening så vi allerhelst, at folkeskolen ikke var afhængig af fondsmidler”, siger han.

Han anerkender dog også, at fondene er svære at komme uden om i det nuværende skolelandskab, hvor pengene er små. Derfor er det vigtigt, at kommunerne og skolerne overvejer, hvilke fonde de vælger at samarbejde med.

Ifølge Gordon Ørskov Madsen findes der nemlig både gode og dårlige fonde.

“De gode fonde er dem, der ikke blander sig i undervisningens praksis. De vil måske gerne fremme det naturfaglige område eller teknologi i skolen, men de blander sig ikke i, hvordan undervisningen foregår”, siger han.

“Der er andre fonde, der er helt inde i klasserummet. De bestemmer over undervisningsmidlerne og undervisningsmetoderne. Ellers kan man ikke få penge fra dem. Her siger vi fra, for så bliver det fondene, der bestemmer, hvad der er folkeskolens og fagenes formål”.

Fonde er nogle af de sidste udemokratiske organer i Danmark. De er nemlig kun bundet af deres stifters vilje

Anker Brink Lund, professor på CBS

Gordon Ørskov Madsen nævner Lego Fonden som et eksempel på en af de fonde, han bryder sig mindre om:

“Lego Fonden stiller penge til rådighed, men kræver, at man skal bruge deres undervisningsteori og undervisningstilgang. Det er vi modstandere af”.

Hos Lego Fonden fortæller landechef i Danmark Lena Venborg Pedersen, at fonden arbejder for at nå så mange børn som muligt i verden med en legende tilgang til læring.

“Vi er overbeviste om, at det at anvende legens kvaliteter i undervisningen, pædagogisk og didaktisk, komplementerer børnenes alsidige læringsrejse. Hvordan ‘læring gennem leg’ ser ud i praksis, afhænger fuldstændig af de kontekster, vi arbejder i, og de behov, vi definerer sammen med vores partnere”.

Stifter bestemmer fondes formål

Anker Brink Lund, professor på CBS (Copenhagen Business School), er en af forfatterne bag bogen “Dansk fondshistorie”, der kigger nærmere på danske fondes udvikling fra starten af 1900-tallet og frem til 2015.

Han udtaler sig gerne om fondes udvikling og betydning generelt, men vil ikke kommentere på enkelte fonde og deres bevillinger.

“Fonde er nogle af de sidste udemokratiske organer i Danmark. De er nemlig kun bundet af deres stifters vilje”, siger Anker Brink Lund.

Derfor vil mange af de store erhvervsdrivende fonde – der ofte er stiftet af virksomhedsejere – hellere investere i naturvidenskabelige eller anvendelsesorienterede emner frem for humanistiske.

Novo Nordisk Fonden bevilgede blandt andet otte millioner kroner til nye naturvidenskabelige faglokaler til Prins Henriks Skole i 2021.

Samme år gav Villum Fonden 6,1 million kroner til 16 MiniMakerLabs, der skulle understøtte Skive Kommunes arbejde med naturvidenskabsaktiviteter for kommunens børnehave- og indskolingsbørn.

Det er dog ikke nødvendigvis dårligt, at fondene især er begejstrede for naturfagene. For hvis fondene finansierer initiativer og tiltag til fag om natur og teknik, har kommunerne og skolerne flere penge til de andre fag, fremhæver Anker Brink Lund.

“Fondene er med til at hæve standarden ved at tilbyde projekter og undervisning inden for det, de gerne vil støtte. Derefter må det være kommunen eller den enkelte skoles ansvar at bruge egne midler til at kompensere de fag, der ikke får lige så meget fondsstøtte”, siger han.

Gordon Ørskov Madsen kalder derimod fondenes store bevillingslyst til naturfagene for en slagside, man skal være opmærksom på.

“Der er ikke mange tilbud til fag som madkundskab og musik. Derfor er vores holdning, at det er bedre at få offentlig støtte til folkeskolen end at blive afhængige af fondene”.

Fondene vil helst give en fiskestang

En af de store ændringer, der er sket med danske fonde gennem tiden, er, at fondene i dag støtter længere projekter.

Indtil 1960’erne gav fonde typisk individuelle bevillinger, for eksempel til en familie, der med støtte fra en fond kunne få råd til at give deres søn en uddannelse.

Den slags bevillinger blev der mindre og mindre behov for med velfærdsstatens opståen. Nu fik de fleste råd til at tage sig en uddannelse. Og i takt med at fondene også blev større og mere professionaliserede, begyndte de i stedet at have fokus på strategisk filantropi, fortæller Anker Brink Lund.

“I stedet for at give en sulten mand en fisk, vil fondene hellere give ham en fiskestang”, siger han.

“Derfor ser man i dag, at fondene i højere grad bevilger penge til projekter, der har til formål at løfte hele grundskolen”.

Egmont Fonden har for eksempel i flere år støttet Lær for Livet, der beskriver sig som “et langsigtet læringsprogram, der skal styrke anbragte og udsatte børns læring og livsduelighed”.

Og A.P. Møller Fonden har med folkeskoledonationen blandt andet igangsat rigtig mange kommunale skoleprojekter.

I 2021 fik Aarhus Kommune 6,6 millioner kroner til at fortsætte arbejdet med stærkere læringsfælleskaber i kommunen, og Kolding Kommune fik næsten 4,9 millioner til at skabe et fælles skolevæsen.

Rigtig mange projekter, der er støttet af danske fonde, har derfor også følgeforskning koblet på, så man kan måle og evaluere på projektets effekter efterfølgende.

Det kan være en god investering, men kortsigtede effektmålinger er desværre sjældent brugbare, vurderer Anker Brink Lund.

“I mange fondsprojekter er man ikke dygtig nok til at måle langsigtet udkomme. Det bliver bare rutineprægede evalueringer, der kigger på resultaterne, lige efter at et projekt er afsluttet. I stedet burde man finde ud af, om projektets tanker og metoder forbliver isoleret på den enkelte skole, eller om det er lykkedes at få metoder og læring spredt ud til naboskolerne”.

Gordon Ørskov Madsen stemmer i. Han har også oplevet alt for mange fondsprojekter, der er løbet ud i sandet, når projektperioden er overstået.

“Oftest sker der ingenting bagefter. Derfor skal der være en varig finansiering, der kan sikre kompetenceudviklingen i skolerne. Vi må acceptere, at fondene er en medspiller i skolerne, men hvis fonde vil være med til at finansiere folkeskolen, må de også tage ansvar for at skabe noget, der er kontinuerligt”, siger han.

DLF leder efter finansiering til fagkurser

Danmarks Lærerforening har også selv søgt og fået penge fra fonde.

I 2021 modtog foreningen blandt andet 14 millioner kroner af A.P. Møller Fonden for at kunne tilbyde fagkurser til børnehaveklasseledere og lærere, der underviser i musik, madkundskab, billedkunst, kristendomskundskab eller samfundsfag.

“Det korte svar på, hvorfor vi har søgt om fondsmidler til fagkurserne, er, at det er der, pengene er”, siger Gordon Ørskov Madsen om den såkaldte folkeskolemilliard, som fonden donerede i forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen i 2013.

“Vi har brugt A.P. Møller Fonden, fordi fonden har haft respekt for de grænser, vi har haft. Det er Danmarks Lærerforening, der sammen med professionshøjskolerne og relevante fagpersoner har planlagt kurserne. Fonden har ikke bestemt indholdet”, siger han.

De sidste projekter, der er finansieret af milliarden, forventes afsluttet i skoleåret 2025/2026.

Derfor kan Danmarks Lærerforening ikke benytte folkeskoledonationen, hvis den vil udbyde flere fagkurser i fremtiden.

“Vi arbejder meget hårdt på at få finansieret efteruddannelse og kompetenceudvikling til lærerne. For lige nu skriger lærerne efter det. På nogle af de fagkurser, vi allerede har afholdt, har der været lærere med, som i deres ti eller tyve år lange arbejdsliv aldrig har været på et fagligt kursus”, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

Danmarks Lærerforening kigger derfor på forskellige muligheder for finansiering til fremtidige fagkurser. Pengene kunne komme både fra politiske aftaler, gennem overenskomsten eller fra andre fonde.