Mens kommunerne
ruller spareplaner ud på landets skoler, giver fonde millioner og atter
millioner kroner til undervisningsforløb, priser og elevtrivsel.
I 2021 bevilgede danske fonde intet mindre
end 2,4 milliarder kroner til grundskolen. Det viser tal fra Danmarks
Statistik.
En stor del af pengene gik til skoler i udlandet, men også danske
skoler og organisationer fik flere penge end tidligere år til at arbejde med
for eksempel teknologiforståelse, verdensmål og mobbestrategier.
De mange fondsbevillinger er dog ikke
nødvendigvis en god nyhed, mener formand for Danmarks Lærerforening Gordon
Ørskov Madsen.
“I Danmarks Lærerforening så vi allerhelst,
at folkeskolen ikke var afhængig af fondsmidler”, siger han.
Han anerkender dog også, at fondene er svære
at komme uden om i det nuværende skolelandskab, hvor pengene er små. Derfor er
det vigtigt, at kommunerne og skolerne overvejer, hvilke fonde de vælger at
samarbejde med.
Ifølge Gordon Ørskov Madsen findes der nemlig både gode og
dårlige fonde.
“De gode fonde er dem, der ikke blander sig i
undervisningens praksis. De vil måske gerne fremme det naturfaglige område
eller teknologi i skolen, men de blander sig ikke i, hvordan undervisningen
foregår”, siger han.
“Der er andre fonde, der er helt inde i
klasserummet. De bestemmer over undervisningsmidlerne og
undervisningsmetoderne. Ellers kan man ikke få penge fra dem. Her siger vi fra,
for så bliver det fondene, der bestemmer, hvad der er folkeskolens og fagenes
formål”.
Fonde er nogle af de sidste udemokratiske organer i Danmark. De er nemlig kun bundet af deres stifters vilje
Anker Brink Lund, professor på CBS
Gordon Ørskov Madsen nævner Lego Fonden som
et eksempel på en af de fonde, han bryder sig mindre om:
“Lego Fonden stiller
penge til rådighed, men kræver, at man skal bruge deres undervisningsteori og
undervisningstilgang. Det er vi modstandere af”.
Hos Lego Fonden fortæller landechef i Danmark
Lena Venborg Pedersen, at fonden arbejder for at nå så mange børn som muligt i
verden med en legende tilgang til læring.
“Vi
er overbeviste om, at det at anvende legens kvaliteter i undervisningen, pædagogisk
og didaktisk, komplementerer børnenes alsidige læringsrejse. Hvordan ‘læring gennem leg’ ser ud i praksis, afhænger
fuldstændig af de kontekster, vi arbejder i, og de behov, vi definerer sammen
med vores partnere”.
Stifter bestemmer fondes formål
Anker Brink Lund,
professor på CBS (Copenhagen Business School),
er en af forfatterne bag bogen “Dansk fondshistorie”, der kigger nærmere på
danske fondes udvikling fra starten af 1900-tallet og frem til 2015.
Han
udtaler sig gerne om fondes udvikling og betydning generelt, men vil
ikke kommentere på enkelte fonde og deres
bevillinger.
“Fonde er nogle af de sidste udemokratiske
organer i Danmark. De er nemlig kun bundet af deres stifters vilje”, siger
Anker Brink Lund.
Derfor vil mange af de store erhvervsdrivende
fonde – der ofte er stiftet af virksomhedsejere – hellere investere i
naturvidenskabelige eller anvendelsesorienterede emner frem for humanistiske.
Novo Nordisk Fonden bevilgede blandt andet
otte millioner kroner til nye naturvidenskabelige faglokaler til Prins Henriks
Skole i 2021.
Samme år gav Villum Fonden 6,1 million kroner til 16
MiniMakerLabs, der skulle understøtte Skive Kommunes arbejde med
naturvidenskabsaktiviteter for kommunens børnehave- og indskolingsbørn.
Det er dog ikke nødvendigvis dårligt, at
fondene især er begejstrede for naturfagene. For hvis fondene finansierer
initiativer og tiltag til fag om natur og teknik, har kommunerne og skolerne
flere penge til de andre fag, fremhæver Anker Brink Lund.
“Fondene er
med til at hæve standarden ved at tilbyde projekter og undervisning inden for
det, de gerne vil støtte. Derefter må det være kommunen eller den
enkelte skoles ansvar at bruge egne midler til at kompensere de fag, der ikke
får lige så meget fondsstøtte”, siger han.
Gordon
Ørskov Madsen kalder derimod fondenes store bevillingslyst til naturfagene for
en slagside, man skal være opmærksom på.
“Der er ikke mange tilbud til fag som
madkundskab og musik. Derfor er vores holdning, at det er bedre at få offentlig
støtte til folkeskolen end at blive afhængige af fondene”.
Fondene vil helst give en fiskestang
En af de store
ændringer, der er sket med danske fonde gennem tiden, er, at fondene i dag
støtter længere projekter.
Indtil 1960’erne gav fonde typisk individuelle
bevillinger, for eksempel til en familie, der med støtte fra en fond kunne få
råd til at give deres søn en uddannelse.
Den slags bevillinger blev der mindre og
mindre behov for med velfærdsstatens opståen. Nu fik de fleste råd til at tage
sig en uddannelse. Og i takt med at fondene også blev større og mere
professionaliserede, begyndte de i stedet at have fokus på strategisk
filantropi, fortæller Anker Brink Lund.
“I stedet for at give en sulten mand en fisk,
vil fondene hellere give ham en fiskestang”, siger han.
“Derfor ser man i dag,
at fondene i højere grad bevilger penge til projekter, der har til formål at
løfte hele grundskolen”.
Egmont Fonden har for eksempel i flere år
støttet Lær for Livet, der beskriver sig som “et langsigtet læringsprogram, der
skal styrke anbragte og udsatte børns læring og livsduelighed”.
Og A.P. Møller
Fonden har med folkeskoledonationen blandt andet igangsat rigtig mange
kommunale skoleprojekter.
I 2021 fik Aarhus Kommune 6,6 millioner kroner til at
fortsætte arbejdet med stærkere læringsfælleskaber i kommunen, og Kolding
Kommune fik næsten 4,9 millioner til at skabe et fælles skolevæsen.
Rigtig mange projekter, der er støttet af
danske fonde, har derfor også følgeforskning koblet på, så man kan måle og
evaluere på projektets effekter efterfølgende.
Det kan være en god investering,
men kortsigtede effektmålinger er desværre sjældent brugbare, vurderer Anker
Brink Lund.
“I mange
fondsprojekter er man ikke dygtig nok til at måle langsigtet udkomme. Det
bliver bare rutineprægede evalueringer, der kigger på resultaterne, lige
efter at et projekt er afsluttet. I stedet burde man finde ud af, om projektets
tanker og metoder forbliver isoleret på den enkelte
skole, eller om det er lykkedes at få metoder og læring spredt ud til
naboskolerne”.
Gordon Ørskov Madsen stemmer i. Han har også
oplevet alt for mange fondsprojekter, der er løbet ud i sandet, når
projektperioden er overstået.
“Oftest
sker der ingenting bagefter. Derfor skal der være en varig finansiering, der
kan sikre kompetenceudviklingen i skolerne. Vi må acceptere, at fondene er en
medspiller i skolerne, men hvis fonde vil være med til at finansiere
folkeskolen, må de også tage ansvar for at skabe noget, der er kontinuerligt”,
siger han.
DLF leder efter finansiering til fagkurser
Danmarks
Lærerforening har også selv søgt og fået penge fra fonde.
I 2021 modtog
foreningen blandt andet 14 millioner kroner af A.P. Møller Fonden for at kunne
tilbyde fagkurser til børnehaveklasseledere og lærere, der underviser i musik,
madkundskab, billedkunst, kristendomskundskab eller samfundsfag.
“Det korte svar på, hvorfor vi har søgt om
fondsmidler til fagkurserne, er, at det er der, pengene er”, siger Gordon
Ørskov Madsen om den såkaldte folkeskolemilliard, som fonden donerede i
forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen i 2013.
“Vi har brugt A.P. Møller Fonden, fordi
fonden har haft respekt for de grænser, vi har haft. Det er Danmarks
Lærerforening, der sammen med professionshøjskolerne og relevante fagpersoner
har planlagt kurserne. Fonden har ikke bestemt indholdet”, siger han.
De sidste projekter, der er finansieret af
milliarden, forventes afsluttet i skoleåret 2025/2026.
Derfor kan Danmarks
Lærerforening ikke benytte folkeskoledonationen, hvis den vil udbyde flere
fagkurser i fremtiden.
“Vi
arbejder meget hårdt på at få finansieret efteruddannelse og kompetenceudvikling
til lærerne. For lige nu skriger lærerne efter det. På nogle af de fagkurser,
vi allerede har afholdt, har der været lærere med, som i deres ti eller tyve år
lange arbejdsliv aldrig har været på et fagligt kursus”, fortæller Gordon
Ørskov Madsen.
Danmarks Lærerforening kigger derfor på
forskellige muligheder for finansiering til fremtidige fagkurser. Pengene kunne
komme både fra politiske aftaler, gennem overenskomsten eller fra andre fonde.