Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Da undervisningsminister Mattias Tesfaye præsenterede sit forslag om en opdatering af ordensbekendtgørelsen i folkeskolen satte det forståeligt nok gang i debatten. For der er mange forskellige holdninger til sanktioner og straf i skolen.

Fra mit synspunkt er det dog centralt, at enhver revidering af ordensreglerne ikke kun handler om at sætte grænser, men også om at skabe bedre arbejdsvilkår for lærerne og et positivt læringsmiljø for alle elever.

Som fagforening hører vi ofte fra medlemmer, der oplever, at udfordrende adfærd i klasseværelserne påvirker deres daglige arbejde. Det er en vigtig opgave at skabe klare rammer for, hvad der er acceptabel adfærd, så lærerne kan udføre deres arbejde i trygge omgivelser.

Men det kan ikke stå alene. Det er nemlig lige så vigtigt, at de nye regler understøttes af pædagogiske tiltag som eksempelvis “Low Arousal”-tilgange og neuropædagogik, der kan hjælpe med at forebygge konflikter. Disse eksempler på pædagogiske tiltag (og mange andre) skal tænkes ind sammen med strammere regler, så vi kan håndtere udfordrende situationer på en konstruktiv måde.

Hånd i hånd med investeringer

For mig er det således afgørende, at revideringen af ordensbekendtgørelsen ikke bliver et isoleret tiltag. Der skal være fokus på de større sammenhænge, der handler om inklusion og specialpædagogik – og ikke mindst om, hvor ressourcerne til at understøtte disse områder skal komme fra.

Vi ved, at reel inklusion kun fungerer, hvis skolerne har de rette pædagogiske og økonomiske rammer til at sikre den nødvendige hjælp til de elever, der har brug for ekstra støtte. Uden dette bliver opgaven for lærerne uoverkommelig, og det går ud over både arbejdsmiljøet og elevernes undervisning.

Derfor vil jeg medvirke til at insistere på, at revideringen af ordensreglerne går hånd i hånd med investeringer i skolen og i lærernes arbejdsvilkår. Hvis vi skal have en skole, der kan inkludere alle elever, og leve op til formålsparagraffen, skal lærerne og de understøttende organer have de rigtige redskaber og rammer til at gøre deres arbejde godt.

De redskaber får vi bare ikke ved at sanktionere uønsket adfærd, uden at det følges op af tiltag, der understøtter en skole, hvor alle børn og voksne kan trives, og hvor der er plads til både faglighed og fællesskab.

Eleverne har brug for støtte

Vores medlemmer oplever, at adfærd, der bryder med skolens ordensregler, ofte er et udtryk for, at eleverne har brug for støtte. Derfor skal vi passe på, at en ny ordensbekendtgørelse ikke bare bliver symptombehandling, der ikke for alvor tager fat på de bagvedliggende årsager til den uønskede adfærd fra eleverne. Al adfærd er en invitation. Det ved de af os, der har baggrund i pædagogikken, og politisk må – og skal – der også handles på den invitation, som eleverne kommer med her; noget må ændres.

Derfor mener jeg, at undervisningsministerens forslag til ordensbekendtgørelsen skal følges op af en række andre politiske initiativer. Det handler blandt andet om investeringer i specialpædagogik og inklusion, og det handler om, at lærerne – og de understøttende organer - har de nødvendige redskaber til at håndtere de udfordringer, de møder i klasseværelserne.

I Danmarks Lærerforening vil vi derfor fortsat arbejde for, at lærernes arbejdsmiljø og elevernes trivsel går hånd i hånd – og at de nye ordensregler bliver en del af en større indsats for at skabe en bedre folkeskole for alle.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk