Da politikerne for godt tre år siden storsmilende kunne præsentere en aftale om et nyt test- og evalueringssystem i skolen, lagde de ikke skjul på, at de hver især havde måtte lave nogle kompromiser for at blive enige.

På ét punkt var der dog udbredt enighed. Nemlig om afskaffelsen af termen 'ikke uddannelsesparat' i de uddannelsesparathedsvurderinger, man senere hen på Christiansborg blev enige om helt at skrotte. "Et stempel" kaldte flere ordførere det.

Men spørger man Kira Solveig Larsen, sociolog og forsker ved Vive, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting at blive erklæret 'ikke uddannelsesparat'.

I et forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond har hun undersøgt, hvordan det har påvirket elevers videre uddannelsesmønster at blive erklæret 'ikke uddannelsesparat' i 8. klasse på baggrund af deres karaktergennemsnit.

Og svaret er, at det i høj grad afhænger af deres socioøkonomiske baggrund.

Fælles for alle eleverne er, at det øger sandsynligheden for at vælge en erhvervsuddannelse at blive erklæret ikke-uddannelsesparat i 8. klasse.

Men mens elever fra lavere sociale klasser i højere grad er tilbøjelige til at tage 10. klasse, går elever fra højere sociale klasser i samme omfang som jævnaldrende, der er blevet erklæret uddannelsesparate, direkte videre i ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

"Eleverne reagerer forskelligt alt efter baggrund, men de reagerer ikke ved at forlade uddannelsessystemet. Et år efter de elever, jeg har kigget på, har forladt 9. klasse, er der ingen forskel på, hvor mange der er i gang med en uddannelse", siger Kira Solveig Larsen.

Har fokuseret på elever 'på vippen'

Og hvad er det så for nogle elever, forskeren har fokuseret på? Det er dem, der "lige på vippen", som hun siger. Det vil sige elever, der har 3,9 eller 4,0  i 8. klasse.

"Så begrænsningen er, at jeg ikke kan sige noget om de elever, der ligger langt under det gennemsnit, der kræves for at bestå folkeskolen", siger Kira Solveig Larsen.

Hun peger på tre mulige forklaringer på, at elever fra bedre socioøkonomiske kår i mindre grad reagerer på at blive erklæret ikke-uddannelsesparat ved at tage 10. klasse.

"Forskningen viser, at der i familier fra højere sociale klasser er såkaldte 'sticky expectations'. Med det menes konsistent høje forventninger, der ikke påvirkes så meget af læreres anbefalinger og elevernes præstationer", siger Kira Solveig Larsen og tilføjer:

”I familier med lavere social baggrund har man i højere grad tendens til netop at lade uddannelsesvalg påvirke af andres anbefalinger og elevens faglige præstationer”.

Desuden har elever fra højere sociale klasser forældre at spejle sig i, der i højere grad selv er gået direkte i ungdomsuddannelse efter grundskolen, ligesom at de har flere økonomiske resurser til rådighed, påpeger forskeren.

Tidlig information er godt, men må ikke lukke døre

Fra dette skoleår er uddannelsesparathedsvurderingerne afskaffet. I stedet får kommuner og skoler nu lokal frihed til at tilrettelægge vejledningen.

Det arbejde mener Kira Solveig Larsen på baggrund af sine forskningsresultater bør have tre pejlemærker.

"For det første: Negativ information om elevens parathed til uddannelse er ikke nødvendigvis dårlig. Men man skal have den tidligt nok til, at man kan nå at agere på den", siger hun.

Desuden bør man holde sig for øje, at eleverne både tolker og reagerer forskelligt på informationen alt efter deres sociale baggrund, påpeger forskeren.

"Det er vigtigt at huske, hvis man vil sikre lige muligheder i uddannelsessystemet for alle unge", siger hun.

Endelig påpeger Kira Solveig Larsen, at en tidlig vurdering af ens parathed til videre uddannelse ikke må blive for bestemmende for, hvilke muligheder eleverne har efter skolen:

"Det skal helst ikke være sådan, at man lukker døre for eleverne i forhold til uddannelse. Forskningen viser nemlig også, at uddannelsessystemer, der inddeler eleverne meget tidligt, i mindre grad fremmer social mobilitet”.