Debat
Lærerarbejdet mangler status, og det resulterer i, at færre vælger at uddanne sig eller arbejde som lærere, skriver Kjer og Sievertsen
Illustration: Getty Images/Mono
Tre lande har ikke lærermangel: Måske er løn en del af årsagen
Lærerprofessionen er blevet mindre attraktiv, og det kan forstærke lærermanglen. Senioranalytiker Mikkel Giver Kjer og professor Hans Henrik Sievertsen har kigget ud over Danmarks grænser for at finde løsninger.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
En ting
fremstod særligt bekymrende, da OECD offentliggjorde deres årlige
uddannelsesstatistik: Den nærmest
verdensomspændende udfordring med lærermangel.
Ifølge OECD er det øjensynligt kun i tre af de 21 undersøgte
lande – Grækenland, Sydkorea og Tyrkiet, hvor det virker uproblematisk at rekruttere lærere. Det er
alarmerende, og situationen ser ud til at forværres: Mange af OECD-landene har en
aldrende lærerstand og en demografisk udvikling, der øger behovet for flere
lærere.
I en årrække har analyser fra blandt andet
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Rockwool Fonden og Vive vist en markant
tendens i den danske folkeskole: Et fald i antallet af uddannede lærere og et faldende optag på
læreruddannelsen kombineret med et relativt højt frafald.
Manglen på lærere kan føre til lavere faglig kvalitet og ringere
læringsudbytte for eleverne. Det rammer især mindre privilegerede elever hårdt,
hvilket i sidste ende forstærker den sociale ulighed.
Der er altså al mulig grund til at tage lærermangel
alvorligt.
Nyere forskningslitteratur peger på, at lærermangel blandt
andet skyldes, at lærerprofessionen er blevet mindre attraktiv. Arbejdet mangler status, og
det resulterer i, at færre vælger at uddanne sig eller arbejde som lærere.
Vi er
dykket ned i den mastodontiske rapport fra OECD, der rummer omfattende data om
uddannelsessektorens tilstand, for at finde bud på tiltag, der kan forebygge lærermangel.
”En interessant idé”
Det er
interessant, at de førnævnte tre lande, der ikke oplever lærermangel,
samtidig har et relativt lavt uddannelsesniveau for lærerne. Selvom færre
optagelseskriterier og kortere uddannelsesforløb på kort sigt kan øge antallet
af lærere, vil det næppe hæve professionens status på den lange bane eller forbedre
elevernes læring.
Kjer & Sievertsen
Der er rigeligt med udfordringer at tage fat i, når det gælder folkeskolen.
Derfor tager Mikkel Giver Kjer og Hans Henrik Sievertsen løbende
temperaturen på den aktuelle skoledebat og konsulterer forskningslitteraturen
for at finde forklaringer, løsninger og nye perspektiver.
Dernæst er der de såkaldte lærerstartsordninger, som skal
sikre, at nyuddannede lærere hurtigt føler sig trygge og velforberedte.
Det er vigtigt, da mange lærere forlader folkeskolen tidligt i deres karriere.
Dog mangler vi egentlige analyser, der dokumenterer, at disse
onboarding-initiativer har en betydelig effekt på lærerprofessionens status.
Og nu til
spørgsmålet om løn. Her dukker en interessant idé op: Flere lande
tilbyder løntillæg til lærere, der arbejder på skoler i afsidesliggende
områder. Det gælder for en tredjedel af de lande OECD har undersøgt, hvor data
har været tilgængelig. I enkelte lande gives der også en økonomisk bonus for at
undervise på socioøkonomisk udfordrede skoler. Denne tilgang kan måske virke en
smule for liberal eller endda en smule udansk for nogle læsere – ikke mindst
fordi økonomiske incitamenter historisk set ikke klinger så effektfuldt i en nordisk
skolekontekst.
Inspiration til
løsninger
Men der kan muligvis findes inspiration til udformningen af økonomiske
tillæg i regeringens nye sundhedsreform. En læsning af reformudspillet er, at antallet og
fordelingen af almenpraktiserende læger skal tilpasses patienternes behov og
behandlingsbyrde. En fortolkning af dette princip er, at læger med høj
behandlingsbyrde kan have færre patienter uden indtægtstab, mens læger med
mindre krævende patienter skal behandle flere for at bevare deres indtjening.
I det
danske folkeskolesystem kan det være vanskeligt at indføre en lignende model,
hvor man for eksempel har forskellige klassestørrelser baseret på antallet af
elever med særlige behov. Men flere ressourcer til højere løn på de
skoler, der har størst udfordringer med at rekruttere lærere, eller til de
skoler, der har det største behov for kompetente undervisere, er givetvis en
lettere og mindre bureaukratisk løsning.
At indføre differentieret løn kan dog ikke løfte lærerprofessionens
status alene, selvom
to anerkendte amerikanske forskere for nyligt konkluderede, at lønniveauet
sandsynligvis er den vigtigste faktor for lærerstandens faldende status. Men differentieret
løn vil gøre det mere attraktivt for dygtige lærere at arbejde i de yderområder,
der har svært ved at tiltrække kvalificerede undervisere – og ofte står med den
største lærermangel. Det er afgørende, da dansk forskning viser, at der stadig
er en stærk sammenhæng mellem social baggrund og børns fremtidige livschancer –
en udfordring, vi har svært ved at løse.
Det har vi læst:
OECD.
Education at a Glance 2024. Find her.
Kraft, M. A., & Lyon, M. A. (2022): The
Rise and Fall of the Teaching Profession: Prestige, Interest, Preparation, and
Satisfaction over the Last Half Century.
Kristensen, N. (2020): "Om manglen på uddannede
folkeskolelærere". Vive.
Rockwool Fondens Forskningsenhed (2020): "Ressourcestærke børn går oftere på skoler, hvor ressourcestærke lærere
arbejder".
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk