Danske 15-årige har ikke været dårligere til matematik i
dette årtusind.
Sådan lyder det nedslående resultat af den nyeste Pisa-undersøgelse,
der blev offentliggjort tidligere i dag, og hvor hoveddomænet er matematik.
Og det resultat er langt fra tilfredsstillende, hvis man
spørger formand for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen.
”Det bliver vi naturligvis nødt til at tage til efterretning
og finde ud af, hvordan vi kan gøre bedre”, siger han til folkeskolen.dk/matematik.
Faldet kommer dog ikke som en overraskelse for
matematiklærerformanden. Allerede i 2019 viste den internationale Timms-undersøgelse
nemlig et markant fald i danske eleveres matematikfærdigheder i 4. klasse.
Ved den lejlighed pegede forskerne bag den danske del af
undersøgelsen på folkeskolereformen som en del af forklaringen.
Den blev vedtaget i 2013, så eleverne, der i 2019 gik i 4.
klasse, og dem, der nu som 15-årige har taget Pisa-testen, har haft hele eller
størstedelen af deres skolegang efter vedtagelsen af reformen.
”Der er nok mange årsager til faldet. Men mit bud er, at skolereformen
i hvert fald er en del af forklaringen”, siger Jens Peter Christensen.
Corona kan ikke forklare det hele
Mange af de 81 lande i den nye Pisa-undersøgelse oplever fald i matematikresultaterne,
men faldet er ekstraordinært stort i Norge, Danmark og Finland. Danske 15-årige scorer dog fortsat
over gennemsnittet i OECD.
Danmark var på en opadgående kurve i undersøgelserne i 2015
og 2018, men den kurve er altså nu knækket gevaldigt.
At nedgangen allerede kunne ses i Timss 2019 tyder ifølge
Jens Peter Christensen på, at coronanedlukningerne ikke kan bruges som den
primære forklaring.
Prøv selv
Hvordan tester Pisa elevernes matematik-kompetencer?
Her kan du selv prøve kræfter med den type opgaver, undersøgelsen indeholder.
Der er tale om eksempler på opgaver udviklet til Pisa - de har ikke nødvendigvis indgået i selve undersøgelsen.
Han peger i stedet på et andet resultat fra den nye
Pisa-undersøgelse, nemlig at danske 15-årige i særklasse er dem, der oftest
bruger digitale redskaber i skolen.
”Samtidig med skolereformen reducerede man lærernes
forberedelsestid og satte fart på digitaliseringen af skolen. Dermed tror jeg,
man utilsigtet skabte en uhensigtsmæssig brug af digitale redskaber, der i
virkeligheden har modarbejdet intentionerne i reformen. Undervisningen er
blevet kedeligere i stedet for mere varieret”, siger Jens Peter Christensen.
Ifølge den nye Pisa-undersøgelse bruger danske 15-årige digitale redskaber 3,8 timer i løbet af en skoledag, mens gennemsnittet i OECD er to timer.
Der er ikke i sig selv noget i vejen med at bruge digitale
redskaber i undervisningen, påpeger formanden for Danmarks
Matematiklærerforening.
”Bare fordi man bruger bøger, bliver undervisningen ikke af
sig selv interessant og varieret. Og det modsatte gør sig heller ikke gældende,
bare fordi man bruger digitale læremidler”, siger han og tilføjer:
”Men når lærerne har mindre tid til at forberede undervisningen,
griber man til den hurtige, digitale løsning. Mit indtryk er, at undervisningen
har fået mere fokus på færdighedstræning og mindre fokus på matematiske
kompetencer. Og det er beklageligt”.
Mere praktisk undervisning og nye prøver
Ifølge en af forskerne bag den danske del af
Pisa-undersøgelsen, lektor og ph.d. Lóa Björk Jóelsdóttir, har Pisa netop fokus
på bredere matematiske kompetencer som problemløsning, modellering og
matematisk argumentation.
Det fortalte hun i et interview i seneste udgave af Fagbladet
Folkeskolen, hvor hun også opfordrede til, at politikere, skoleledere og lærere
ikke reagerer for voldsomt og hurtigt på de nye resultater.
”Det handler om at sige: Okay, der er denne her sammenhæng,
eller der er sket denne her fremgang eller nedgang i kompetenceniveau. Hvad
skyldes det mon, hvor ligger forklaringen? Hvordan kan vi eventuelt styrke de
forskellige elevgrupper?”, lød det fra Lóa Björk Jóelsdóttir, som opfordrer
til, at man bruger resultaterne som refleksionsværktøj.
Og Jens Peter Christensen understreger da også, at Danmarks
Matematiklærerforening er klar til at drøfte, hvilke ændringer resultaterne bør give anledning til.
Formanden mener, at der særligt
bør fokuseres på, hvordan matematikundervisningen kan blive mere undersøgende
og praktisk.
”Vi ser gerne, at man fokuserer på at få den praktiske
undervisning ind i de eksisterende fag i stedet for at lave nye praktiske fag.
Og meget gerne i matematik”, siger han.
Desuden hæfter han sig ved, at Pisa-undersøgelsen viser, at
danske 15-årige i højere grad end deres jævnaldrende i andre lande svarer, at
de ville have gjort sig mere umage med testen, hvis den havde haft betydning
for deres karakter.
”Vi så meget gerne et større fokus på formativ og grundig
feedback. Men der er i Danmark stort fokus på afgangsprøverne - og dermed karakterer.
Vi tror, man kan påvirke fagets indhold ved at ændre på afgangsprøverne”, siger
Jens Peter Christensen og tilføjer:
”Lige nu er den mundtlige prøve i matematik udtræksprøve, mens de to
skriftlige er obligatoriske. Vi så gerne, at man droppede den skriftlige prøve
med hjælpemidler og gjorde den mundtlige obligatorisk i stedet”.
