Skriv to forskellige ideer til film, hvor mennesket Leo interagerer med den intelligente robot Rob. Beskriv tre forskellige måder til at gøre et gammelt to-etagers bibliotek med høje reoler lettere tilgængeligt for kørestolsbrugere. Hvis det ikke er forurening, der gør, at der er færre frøer i floden dér, hvor den kommer ud af byen, hvad kan det så være? Giv to meget forskellige bud, som skal kunne testes videnskabeligt.

Det er nogle af de opgaver, som 15-årige verden over har besvaret i en Pisa-test af kreativ tænkning. Og det klarede de danske elever virkelig godt. 90 procent af danske 15-årige kan finde på relevante og originale ideer i mange forskellige sammenhænge, dvs. præsterer mindst på Pisa-niveau 3. Det placerer Danmark på en fjerdeplads blandt de 64 lande/områder, der har deltaget i den første Pisa-test af kreativ tænkning.

Vigtigt at belønne kreativ tænkning

Gode resultater i kreativ tænkning er ikke bare et biprodukt af gode faglige resultater generelt. Mange lande klarer sig bedre eller dårligere i de kreative opgaver end i matematik, som var hovedområdet ved Pisa-testen, da den blev gennemført i 2022. I toppen ligger Singapore. I bunden bl.a. flere andre østasiatiske storbyer - Hong Kong, Taipei og Macao. Så det er ikke i sig selv det østasiastiske meget test- og eksamensprægede uddannelsessystem, der ødelægger kreativiteten, konstaterer Pisa-leder Andreas Schleicher, men nærmere indholdet i og typen af test og eksamen.

"Jo mere, eksamen handler om at repetere viden,  jo mindre kreativitet, jo mere eksamen belønner problemløsning og kreativitet, jo mere kreative elever", siger han. Ud over eksamensfokus  peger han på to andre  hovedbarrierer imod kreativ tænkning i skolen: alt for tætpakkede læreplaner og manglende kapacitet i form af lærerkræfter til opgaven.

Danmark fremhæves i den netop offentliggjorte Pisa-rapport for at lægge vægt på udviklingen af kreativitet og innovation i læreplanerne og indføre eksamen i praktisk-musiske fag. I det hele taget læringsmiljøet afgørende. Hvis eleverne opfordres til og føler sig trygge ved at prøve ting af, tage risici og lære af deres fejl, fremmer det kreativiteten, ligesom det er afgørende, at skolelederen er positive over kreativ tænkning. 

Pigerne klarer sig markant bedre

Det er første gang, kreativ tænkning indgår som ekstra domæne i en Pisa-test. Da 15-årige elever over hele verden tog Pisa-testen i 2022, var en time afsat til test i kreativ tænkning i form af henholdsvis at udtrykke sig skriftligt, udtrykke sig visuelt, social problemløsning og videnskabelig problemløsning. Og her har de danske 15-årige altså klaret sig godt og også bedre end forventet i forhold til, hvordan de klarede sig i læsning og matematik.

Pigerne klarer sig i alle lande bedre end drengene i de kreative discipliner. I den videnskabelige problemløsningsdel ligger drenge og piger dog nogenlunde ens i mange lande, men i Danmark klarer pigerne sig bedre i samtlige opgavetyper. At pigerne ligger bedst, skyldes ikke kun, at de generelt klarer sig bedre i skolefag, fremhæver Andreas Schleicher: 

"Det skyldes også, at pigerne er mere åbne, mere nysgerrige, mere positive over for det kreative og mere flittige", fremhæver Pisa-direktøren.

Drengene viser gennemsnitligt flere tegn på manglende engagement - de bruger generelt mindre tid på opgaverne end pigerne. Data viser en tydelig sammenhæng mellem, hvordan eleverne svarer på spørgsmål fx om, hvorvidt de reflekterer over film, de har set, bemærker skønhed i hverdagen, interesserer sig for, hvorfor folk gør som de gør, og så deres præstation i de kreative opgaver. Elever, der svarer, at de mener, kreativitet hører til i alle fag, ikke kun de praktisk-musiske, scorer i gennemsnit 3 Pisa-point mere i opgaverne end andre. 

Og selvom social baggrund tydeligt har indflydelse på elevernes score, så er betydningen mindre udtalt, end den er i læsning, matematik og naturfag, viser den nye Pisa-rapport.

Hvad kan lærerne gøre?

Udover vigtigheden af at belønne kreativitet og selvstændig tænkning ved eksamensbordet, peger Pisa-rapporten også på pædagogiske tilgange i klassen, som henholdsvis fremmer og undertrykker kreativ tænkning hos eleverne. Kreativ tænkning tager skade af undervisning, hvor der kun er ét facit, hvorimod gruppearbejde, brainstorm, debatter og diskussioner fremmer elevernes kreativitet. Det er også vigtigt, at læreren selv tror på vigtigheden af kreativ tænkning og sine egne evner. Cirka to tredjedele af de danske elever fortæller i Pisas spørgeskemaundersøgelse, at deres lærere opmuntrer dem til at komme med deres egne, originale, svar - lidt over gennemsnittet i OECD.

Hvis et land eller en skole vil styrke elevernes kreative tænkning, lyder den korte opskrift ifølge Pisa-leder Andreas Schleicher:

"At undervise i færre ting, men dybere, og give lærerne mere frihed til at gøre det, de oplever engagerer eleverne".