Hun har den grad været bannerfører i kampen for færre bindende mål. Og var hun blevet tilbudt muligheden for at være med i den nedsatte ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til nye fagplaner, havde hun sagt ja uden at blinke.

Vi taler om Mette Frederiksen - altså folkeskolelærer Mette Frederiksen. Hende, der står bag begrebet ”formålsstyret undervisning”. 

Folkeskolen har spurgt hende, hvordan hun ser på det nyligt igangsatte arbejde med helt nye læreplaner for fagene, som skal være klar til skoleåret 2027/2028.

Den ni personer store ekspertgruppe har fået til opgave at tage udgangspunkt i seks pejlemærker, der skal danne rammen for deres anbefalinger til, hvordan en skabelon for de kommende 'fagplaner', som de er døbt, skal se ud.

Det er i pejlemærkerne, at Mette Frederiksen finder elementer, hun er glad for, men det er også her, hun finder ganske betydelige skår i glæden, fortæller hun.

”Stod det til mig, skulle kompetencemålstænkningen skrives helt ud af læreplanerne. For det er mit indtryk, at tænkningen stadig i høj grad lever ude på skolerne, selvom færdigheds- og vidensmålene i lang tid ikke har været obligatoriske”, siger hun og peger på, at der stadig er  digitale læringsplatforme, der evaluerer eleverne ud fra færdigheds- og vidensmålene.

Nyhedsanalyse

Er Tesfayes opgør med ”røvkedelig” undervisning skolens bedste nyhed?

Ser ”masser af målstyring” i pejlemærkerne

Mette Frederiksen glæder sig over, at ekspertgruppen har fået til at opgave, at de nye læreplaner ”skal formuleres ud fra folkeskolens formål”, som det lyder i et af pejlemærkerne.

”Men jeg er spændt på, hvor meget formålet egentlig kommer til at trænge igennem. For når jeg læser pejlemærkerne, er der masser af målstyring i dem”, siger hun.

Det er særligt pejlemærket, der tilsiger, at de nye planer skal indeholde ”få, præcise mål, som skal sikre progression”, der bekymrer hende.

”For så har man stadig en tankegang om, at faglige mål er meget konkrete, og at elevernes udbytte af undervisningen skal kunne måles og vejes. Det er en fuldstændig klokkeklar målstyringstankegang”, siger hun.

Den kendte dansklærer lægger også mærke til, at de nye planer skal sikre, at ”eleverne stilles lige ved skoleskift og ved overgang til videre uddannelse og arbejde”.

”Betyder det, at eleverne skal have opnået de samme faglige mål i hele landet på samme tidspunkt i 4. klasse? Eller betyder det, at de har gennemgået det samme stof? Jeg er spændt på, hvad det er for en ensretning, de tænker dér. Hvis den er meget konkret, så giver det ikke mening for mig. For så er der ingen nytænkning i det”, siger hun.

Håber, planen vil handle om indholdsprogression

Det er allerede blevet betegnet som et nybrud, at fagplanerne som noget nyt siden Pisa-chokket i starten af 00’erne skal handle mere om, hvordan og i hvad eleverne bliver undervist – frem for at have fokus på, hvad børnene forventes at opnå af læringsmål. Det nybrud er Mette Frederiksen stor fortaler for.

”Jeg håber virkelig, at de kommer til at handle mindre om elevernes progression og i højere grad om en indholdsprogression. I dansk kan det fx være, hvordan vi kan arbejde med informerende tekster i 1. klasse og 4. klasse. Så det er indholdet, der udsættes for en progressionsbeskrivelse. Den tænkning vil være virkelig brugbar for os lærere”, siger hun.

Ifølge Mette Frederiksen er det dog afgørende, at de kommende fagplaner ikke meget konkret skal udpege, hvilke værker og tekster dansklæreren skal bruge i sin undervisning.

”Jeg vil gerne have nogle kundskabsområder, hvor der står, hvad faget og undervisningen skal kunne tilbyde, og at der bliver lavet en undervisningsvejledning med inspiration til, hvordan man kan arbejde med de her ting”, siger hun og kommer med et eksempel på, hvordan nye undervisningsvejledninger vil kunne blive en hjælp for lærerne.

”Vi kommer til at se nogle historisk svære diskussioner om fagenes indhold”

”Det vil være fantastisk, hvis de kunne folde nogle af begreberne fra fagets formål ud. Hvad betyder det fx, når der i dansk står, at vi skal arbejde med litteratur, der skal fremme personlig og kulturel identitet? Og hvordan kan danskundervisning være demokratisk dannende eller give en æstetisk forståelse? Det vil være rigtigt godt, hvis der kan ligge noget inspiration til at omsætte de store formålsbegreber til konkret didaktik”.

Ekspertgruppen bliver nødt til at tænke kreativt

Selvom Mette Frederiksen håber på, at kompetencetænkningen kommer til at fylde mindst muligt i de kommende fagplaner, understreger hun, at det ikke er ensbetydende med, at der overhovedet ikke skal være fokus på elevernes målbare udbytte.

”Det vil være godt, hvis det eksempelvis bliver beskrevet, hvad det vil sige, at man er en god læser i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Så det er ikke, fordi elevernes kompetencer ikke skal beskrives. Men vi skal væk fra den nuværende måde, hvor det hele bare er: ’Efter 4. klasse skal eleven kunne, efter 6. klasse skal de kunne...”, siger hun.

Tror du, at det muligt at lave nogle fagplaner, der kan rumme alle ambitionerne i pejlemærkerne?

Nye fagplaner for skolen: Alle var imod, men så mødtes Dansk Folkeparti og Lærerforeningen

”Jeg tror måske godt, at man kan komme et stykke ad vejen, men jeg er i tvivl, om det bliver en formåls- eller måltænkning, der kommer til at præge dem. Ekspertgruppen skal virkelig være kreativ, hvis den skal få foldet en formålstænkning ud af det her. Det gør mig skeptisk”, siger hun.

”Men har virkelig meget tiltro til dem, der sidder i gruppen. Jeg kender flere af dem indgående, og hvis de får fuldstændig frie rammer, vil de lave et produkt, jeg kan stå fuldstændig indenfor. Men jeg bliver bekymret ud fra de politiske pejlemærker. For hvor store armbevægelser må de have?”, siger hun.

Formand:  ”Vi skal ikke bare smide læringsmålstænkningen ud"

Da ekspertgruppen blev nedsat i januar, udtalte den ene af de to formænd for ekspertgruppen rektor for UC Syd Alexander von Oettingen, at de kommende fagplaner ikke bliver et fuldstændigt farvel til en skole, der interesserer sig for mål.

”Vi skal ikke bare smide læringsmålstænkningen ud, men vi skal skabe en ny balance, hvor vi kigger meget mere på, hvad der er det vigtigste i fagene. Det skal vi så samtidig kombinere med, at vi skal have langt færre mål. For det er de alt for minutiøse mål, der lammer skolens arbejde på indholdssiden og fjerner muligheden for fordybelse”, sagde han til Folkeskolen.

Ekspertgruppens skal aflevere sine anbefalinger til undervisningsministeren inden årets udgang. Herefter er det planen, at der skal nedsættes fagudvalg, som så skal lave selve fagplanerne til hvert af skolens fag.