Debat
Det nye elevsyn må nødvendigvis tage afsæt i de børn, der nu engang møder i skole og er vokset op i et samfund, der ser anderledes ud end tidligere, skriver debattørerne.
Foto: Lars Just og privatfoto. Redigeret.
Debat: Den tidligere undervisningsminister fejlciterer os
Merete Riisager påstår, at vi vil give eleverne styringen eller tage ansvaret for undervisningen fra lærerne. Det skriver vi ikke, for det mener vi ikke, lyder det fra Helle Rabøl Hansen og Andreas Rønne Nielsen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
I sit
svar til vores debatindlæg om elevsynet i folkeskolen fejlciterer Merete Riisager os. Den tidligere
undervisningsminister starter sit debatindlæg med noget, der angiveligt skulle
være et citat fra os:
"”Folkeskolen skal indføre et nyt elevsyn, der ligner den
børneopdragelse, mange børn møder hjemme”. Sådan skriver Andreas Rønne Nielsen
og Helle Rabøl Hansen i Folkeskolen 29. august 2024."
Det citat er bare ikke at finde i
vores debatindlæg. Vi skriver derimod, at der er brug for et elevsyn, som kan
balancere de faglige krav med den opdragelse, børnene kommer med hjemmefra. Vi
har vidst i mere end 100 år indenfor læringsteoretisk forskning, at mennesker
lærer bedst i meningsfulde udvekslinger med andre. Det sker, at denne viden
glemmes eller gemmes bag forestillinger om at holde fast i fortidens autoritet.
Vi vil i stedet give lærerne den autoritet, der ligger i at være engagerede og
inviterende undervisere. Det er der allerede en del lærere, der er, men de skal
have bedre betingelser for at kunne gøre det endnu mere.
Riisager påstår desuden, at vi vil give eleverne styringen
eller tage ansvaret for undervisningen fra lærerne. Det skriver vi ikke, for
det mener vi ikke. Vores forslag om at gøre eleverne til medskabere af
undervisningen kræver faktisk mere faglig styring af lærerne. At være
medskabere betyder, at undervisningen bliver et fælles omdrejningspunkt mellem
lærere og elever – og elever imellem. Det er didaktisk-inddragelse, vi
efterspørger her. Det vil bringe vores ældgamle viden om læring som social
proces up to date – og det harmonerer med, at vi har en meget refleksiv,
følsom og klog børne- og ungegeneration.
I øjenhøjde med tiden
Det nye elevsyn må nødvendigvis tage afsæt i de børn, der nu
engang møder i skole og er vokset op i et samfund, der ser anderledes ud end
tidligere. Vi ønsker som alle andre, at børnene bliver kompetente
samfundsdeltagere og lære til livet gennem deres skolegang.
Vi kan selvfølgeligt vælge at slå forældrene oven i hovedet, lave flere special- og akutklasser og holde fast i nogle rammer, der gør det
umuligt for lærerne at skabe en motiverende undervisning, som kan fange langt
flere børn. Alternativt kan vi se i øjnene, at de rammer, vi skaber skole ud
fra, er en anakronisme, som besværliggør pædagogisk og didaktisk udvikling i
øjenhøjde med tiden.
I stedet for at betragte eleverne som mangelfulde hjemmefra
kunne man gå på opdagelse i alle de mestringer, de også har. Som henholdsvis
erfaren skolebestyrelsesformand og empirisk skoleforsker har vi været i og på
skoler i mere end to årtier, og vi synes børnegenerationen er fuld af kraft,
potentiale og følelser, de tør dele. Det er didaktiske gaver, vi som samfund
bør gribe og gøre skole af.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk