Det er på ingen måde nyt at arbejde med korsstingsbroderi i håndværk og design. Allivel var der masser af tilmeldte på Broderistens workshop, da hun var med håndværk og designlærernes østjyske stævne for en måned siden.

For Trine Runge Jessen er i en klasse for sig, fortæller håndværk og designlærer på Vestervangsskole i Randers Sandy Jones, som var med på workshoppen.

”Hun har gjort, at det er fedt at brodere igen. Jeg har vist mine elever klip med hende, og det at hun bander og er supersjov og broderer udtryk, som eleverne selv siger 'Det kan vi da ikke brodere’ gør, at deres holdning til det er helt anderledes. Jeg har sågar haft elever, som selv kom og har vist mig klip”, fortæller hun.

I et af klippene er det unge fyre på en bar, der sidder og broderer, og det går rent ind hos drengene.

”Som lærere kan vi sige alt, hvad vi vil, at 'det er sjovt', og 'du vil være glad for at kunne det her om 10 år', og så tænker de, 'fuck dig', Men når de selv ser nogle, som de kan identificere sig med lave noget håndarbejde, så er det helt anderledes. Og så er det sjovt at tale med dem om, hvordan korssting engang var eneste aktivitet for velhavende unge piger, og nu er noget helt andet”, siger Sandy Jones.

Elskede håndårbejds- og sløjdtimerne

Broderisten Trine Runge Jessen er uddannet tekstildesigner, og i mange år har broderiet været en hobby. Men under første coronanedlukning, hvor alt andet var på pause, tog det fart, og så besluttede hun sig for at brodere fuld tid og begynde at udbyde kurser i det.

”Alt, hvad jeg laver, er styret af lyst, og det er vanvittigt vigtigt, for der er alt for mange forfærdelige eksempler på broderi, der ikke giver mening. Selv husker jeg en workshop som 10-årig i 4H landboforening, hvor vi skulle brodere servietringe. Det vil jeg nok ikke anbefale. Jeg ved godt, det kan være svært at ramme en klasse med 20-30 elever, men man kan godt oppe sig”, siger hun og griner højlydt.

Hun er selv vokset op med en kreativ mor og i en tid, hvor der, som hun udtrykker det, var rigtigt mange lærere og pædagoger omkring børnene og derfor var plads til kreativitet i skole, fritidshjem og ungdomsklub. Hendes håndarbejdslærer husker hun også tydeligt.

”Ja, er du da tosset. Det var noget af det, jeg elskede allermest i skolen. Fru Mørkegård. En ældre dame. Altså for mig - hun har nok være 42. Jeg elskede hende, fordi hun var dygtig og godt kunne lide det, hun lavede”.

Hendes workshops blev hurtigt udsolgt, og timingen var rigtig.

Læringskonsulent: Der er stor politisk bevågenhed om håndværk og design

”Pressefolkene lå og græd og vidste ikke, hvad de skulle skrive om, så rygtet bredte sig, jeg blev interviewet af gud og hver mand og et indslag på Tv2 Østjylland gik viralt, og så stak det for alvor af. Jeg blev kontaktet af rigtigt mange skolelærere, som rev sig i håret, fordi de skulle finde på noget, og mange faldt for min tilgang til, at teknikken ikke behøver at tage 80 år, og så motivvalget”, griner hun med henvisning til hendes broderier af fx Jaka-bov og Fuck Bagsiden. Hun blev kontaktet af Alinea, som ville lave et undervisningsforløb med hendes tilgang til broderi.

”Det rammer noget i folk. Også i børn. Jeg har fået i spandevis af billeder af dybt koncentrerede unger, der sidder og savler, fordi de skal koncentrere sig. Eller hilsner som ’Min dreng på 9 år gider ikke røre sin iPad, han sidder og broderer”.

Man flatliner nærmest

Hun mener, at mange bliver fanget af, at det er nemt at gå til – og det er også en stor fordel i håndværk og designtimerne, for det kræver kun kort introduktion, og man kan hjælpe mange elever i modsætning til fx strik, som hurtigt kræver flere hjælpere.

”Og så giver det ro. Jeg broderer udelukkende korssting. Nogle bliver gasblå i hovedet af det, så kan de bare lave noget andet. Men for mig er det fabelagtigt, at jeg følger et mønster. Det kræver hele hjernen, så der er ikke noget med at tjekke tiktok samtidig. Stoffet i fingrene gør også noget. Og så kan man ikke skynde sig at brodere. Man kan måske godt sætte farten lidt op, men man kan ikke spurtbrodere. Og det kan altså noget. Det er lige før man flatliner”.

Samtidig har det den fordel, at man selv kan vælge de mønstre, man har lyst til. På workshoppen blandt lærerne prøvede de at arbejde med computerprogrammer, der kan omdanne billeder til broderi, men man ender med rigtigt mange sting, og det kan blive for kompliceret og uoverskueligt for børn.

Men der findes oceaner af billeder på fx Pinterest, man kan bruge, eller eleverne kan lave deres egne.

Lærer Sandy Jones kan sagtens genkende, at det er let for eleverne at finde motiver, de kan lide, og de kender også til opbygningen med firkanter fra mindcraft og perleplader.

”Det er et sted, hvor de nemt får succesoplevelse, for det kommer næsten altid til at se godt ud. Det er faktisk virkelig vigtigt, at de oplever, at de kan, og at det bliver fint i de små klasser, så det ikke virker uoverskueligt, og der er broderi virkelig godt”, siger hun.

Egentlig hedder en der broderer en brodøse, men det synes trine Runge Jessen lyder som en kønssygdom, så hun kalder sig broderist, og det er sådan hendes tilgang er til håndværket – man skal gøre det på en måde, der giver mening for én selv.

”Jeg bruger trylletusch til at tegne hjælpelinjerne op, for det kan vaskes af igen, så er der ikke noget med at ri. Mine egne bagsider i dag er som små tyske tinsoldater, men det er fordi, det er lettest. Det er op til den enkelte. Man finder som regel ud af, at det er bøvlet, hvis man ikke hæfter ender, men det er altså træls at få at vide fra starten, at bagsiden skal være ligeså flot som forsiden. Det må man sgu da selv om”.