Det
var da hun læste de mange negative Pisa-overskrifter, at hun følte en trang til
at reagere.
Overskrifter
som eksempelvis Folkeskolens om, at ”Aldrig har danske elever
klaret sig dårligere i matematik”, og at ”Hver femte danske elev regner for
dårligt til at blive en 'engageret borger'” – og tilsvarende negative historier om elevernes læsekompetencer.
”Min
første tanke var, ’taler vi virkelig stadig så meget om Pisa?’. Det kom faktisk
bag på mig”, fortæller Alice Klynge, der har en ph.d. i økonomi.
Som
økonom følger hun ikke skoleområdet tæt, og derfor kom det bag på hende, at der
nu igen er fokus på de tre-årlige Pisa-målinger, der har eksisteret, siden de
første resultater blev offentliggjort i 2001.
Både
som forsker og mor til et barn i 3. klasse synes hun ikke, at det giver mening,
at elevernes score i læse- og matematiktest er så altdominerende i den
offentlige debat om skolen.
Har
undersøgt de voksne brug af kompetencer
De 10 nøglekompetencer
- Læse- og matematikkompetence
- Formidlingsevne
- Kreativ og innovativ evne
- Sociale kompetencer
- Selvledelseskompetence
- Læringsevne
- Demokratisk kompetence
- Miljøkompetence
- Sundhedskompetence
- Interkulturel kompetence
Holdningen
kommer ikke ud af ingenting. Den baserer hun på et større forskningsprojekt,
hun gennemførte i 2017 om, hvilke af ti såkaldte nøglekompetencer, voksne
danskere bruger til daglig på job og deres fritid.
Nøglekompetencer,
som vel og mærke er defineret af OECD, der står bag Pisa-testene. Kompetencer, som er udvalgt, fordi de forventes at være afgørende for den enkeltes bidrag til et velfungerende samfund og for et godt liv.
Data
henter hun fra noget, som hedder Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR), der
blev udarbejdet af Undervisningsministeriet tilbage i 2005.
”Danmark
er faktisk det eneste land i verden, der har målt brugen af de ti
nøglekompetencer blandt sin befolkning, og resultaterne er ikke blevet brugt
til særligt meget. Men jeg har så siden dykket ned i de mange data”, fortæller
hun.
Forsker: "Sådan er det altså ikke"
Overordnet
set viste data, at alle danskere bruger alle ti nøglekompetencer som voksne,
men de bruger kompetencerne i varierende grad. Ingen er gode til alle ti, og
omvendt er der heller ikke nogen, der er dårlige til det hele.
”I debatten bliver der ofte sat lighedstegn mellem det at
have stærke læse- og matematikkompetencer og det at klare sig godt på alt
andet. Men resultaterne viser, at ingen er gode til alt, og heller ingen er dårlige
til det hele. Når man læser de mange artikler om fx Pisa, så lyder det jo som
om, at virkelig mange af de unge ikke vil kunne klare sig, når de bliver
voksne, og sådan er det altså ikke".
"Det er en alt for simpel forklaringskraft
at tale om, at det er læsning og matematik, der skaber et godt liv”, siger hun.
Resultaterne
viser desuden, at det langt fra er sikkert, at dem, der er stærke læsere og gode til matematik, nødvendigvis bruger de
kompetencer fuldt ud på arbejdet eller i fritiden.
6 pointer fra Alice Klynges forskning
#1: Alle danskere bruger alle
ti nøglekompetencer som voksne
Alle voksne bruger fx læse-
og matematikkompetencen. Alle bruger dog også formidlingsevnen, den kreative og
innovative evne, samarbejdsevnen, evnen til at arbejde selvstændigt, evnen
til at lære nyt og de andre nøglekompetencer som voksne.
#2: Danskerne bruger hver
kompetence i forskellige grader
Det varierer, hvor meget
danskerne bruger en given kompetence som voksen. Fx læser og regner nogle
danskere mere end andre. Nogle danskere formidler mere viden end andre. Nogle
danskere bruger mere af den kreative og innovative evne end andre. Osv. Det brede
flertal ligger i midten. Fx læser og regner de fleste voksne ”noget”, frem for
”meget” eller ”lidt”.
#3: Der er en positiv
sammenhæng mellem brugen af kompetencerne
Der er en positiv sammenhæng
i brugen af kompetencerne forstået på den måde, at dem, der fx læser og regner
relativt meget, også har tendens til fx at formidle relativt meget viden, bruge
relativt meget af den kreative og innovative evne, osv.
Men der er variation. Så selv
om man læser og regner relativt meget, formidler man ikke nødvendigvis meget
viden, bruger ikke nødvendigvis meget af den kreative og innovative evne, osv.
Mere mundret kan man sige som i punkt #4 og #5 nedenfor.
#4: Ingen er gode til alt
Dem, der læser og regner mest
som voksne, er ikke nødvendigvis dem, der formidler mest viden bruger den
højeste grad af den kreative og innovative evne, eller bruger mest af de andre
nøglekompetencer.
#5: Ingen er dårlige til alt
Dem, der læser og regner
mindst som voksne, er ikke nødvendigvis dem, der formidler mindst viden, bruger
mindst af den kreative og innovative evne eller bruger mindst af de andre
nøglekompetencer.
#6: Det er forskelligt, hvor
meget man bruger en kompetence på arbejdet og i fritiden
Det varierer, hvor meget den
enkelte dansker bruger en kompetence på arbejdet og i fritiden. Fx viser
resultaterne, at dem, der læser og regner mest på arbejdet ikke nødvendigvis er
dem, der læser og regner mest i fritiden. Konteksten påvirker altså, hvor meget
man bruger en given kompetence.
Formidling betyder mest for lønnen
Det
Nationale Kompetenceregnskab viser, at formidlingsevnen
er den evne, der har langt den største positive effekt på lønnen.
Hvorfor er det vigtigt for dig at
komme ud med det her budskab?
”Der
er kommet et alt for snævert fokus på, at dansk og matematik er klart de
vigtigste fag i skolen. Det giver lærere, elever og forældre en masse
unødvendig stress. Det er så forskelligt,
hvor meget man læser som voksen, og der er ikke brug for, at vi alle er
supergode til at læse og regne”, siger hun.
Alice
Klynge fortæller, at hendes egen datter langt fra er den bedste til at læse,
men det bekymrer hende ikke synderligt.
Hun er til gengæld rigtigt glad for, at
hendes datter går på en folkeskole, der har rigtigt meget fokus på, at eleverne
lærer at formidle deres viden.
”Formidlingsevnen
er jo vigtig for eleverne senere i livet, og de er allerede supergode til det. Deres
powerpoints er meget bedre end mange voksnes, jeg har set, selvom de kun går i
3. klasse. Samtidig er der også rigtigt meget fokus på, at eleverne er kreative,
samarbejder, arbejder selvstændigt og at de har lyst til at lære".
"Det synes jeg
er mindst lige så vigtigt, så jeg er ikke bekymret. Men det ved jeg, at der er
mange andre forældre, der er. Det er ærgerligt, for det er der formentlig ikke
grund til”, siger hun.
Man
kan gå op i miljøet uden at være god til naturfag
Alice
Klynge mener, at Pisa er alt for determinerende i sin måde at karakterisere
de forskellige faglige niveauer, eleverne scorer i de tre-årlige målinger.
”Jeg mener ikke, at det giver mening at
konkludere, at fordi en elev ikke er stærk til matematik, bliver man ikke en ’konstruktiv og engageret borger’, når man
bliver voksen. Og selvom man ikke er god til naturfag, kan man jo stadig blive
en borger, der går op i miljøet”.
Som økonom forstår
Alice Klynge
heller ikke, hvorfor der både i
Danmark og internationalt er en stor interesse for at sammenligne sig med
hinanden i Pisa-målingerne.
”Ifølge økonomisk
teori giver det ingen mening. Her gælder det netop om at skille sig ud ved at
kunne noget andet end de andre. Når man taler om konkurrenceevne, handler det for
et land om at være god til noget, som de andre lande ikke er gode til – ikke at
være god til det samme. Det kunne også være, at det vigtigste for Danmarks
konkurrenceevne var stærke samarbejdsevner eller stærke evner til at arbejde
selvstændigt, hvilket ikke måles i Pisa. Eller en kombination af nogle af kompetencerne?
Vi ved det ikke. For alle de ti nøglekompetencer er ikke målt på tværs af
landene, kun i Danmark. Og i sidste ende handler det
ikke om at sikre konkurrenceevnen, men om at sikre et godt liv for den enkelte
og et velfungerende samfund”, siger hun og tilføjer:
”Min oplevelse er,
at lærerne er rigtigt gode til at have fokus på mange af de kompetencer, der
ikke måles i Pisa”, siger hun.
Om kompetenceregnskabet
Det
Nationale Kompetenceregnskab (NKR) var et stort udviklingsprojekt fra
2001-2005, hvor Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. i samarbejde med forskere udviklede en række
spørgsmål til at måle de ti nøglekompetencer hos voksne. Undervisningsministeriet stod i spidsen for projektet.
En
række spørgsmål blev udviklet til at måle hver kompetence. Danmarks Statistik
indsamlede data. Knapt 8.000 danskere i alderen 20-64 deltog i undersøgelsen.