Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
De seneste læsevaneundersøgelser viser, at danske
børn er blandt dem, der oplever mindst læselyst sammenlignet med andre lande. Derfor fylder læselyst også en hel del i skoledebatten.
Men måske skulle vi i
stedet kigge på børnenes læseulyst og hvad der udfordrer børnene, når de
skal læse.
For at kunne det, skal vi møde Oskar og Alberte fra
6. klasse, der oplever forskellige former for læseulyst. Jeg interviewede dem
begge som en del af mit ph.d.-projekt, da de stillelæser hver dag i en
selvvalgt bog i 20-30 minutter.
Ronaldo giver aldrig op
Oskar synes stillelæsning er ”røvkedeligt. Han vælger
bøger ud fra, om forsiden ser spændende ud, og selvom bogen ikke fanger hans
interesse, tvinger han sig selv til at læse videre.
Men det er svært for ham. Han kigger ofte rundt i
klassen eller forlader bogen for at hente vand. Hvis jeg spørger, hvorfor
han læser, selvom han keder sig, svarer han:
”Jeg holder bare ud og tænker: Du skal bare igennem
det her. Din karriere står på spil. Jeg tror heller ikke, at Ronaldo bare
smækkede bogen i og sagde: Fuck, det var det”.
Det, at Oskar hiver et sportsidol frem – ikke en forfatter
– viser at han sammenligner læsning med hård fysisk træning. For Oskar er det
er vigtigt at blive bedre til at læse, selvom det ikke føles rart.
Ihærdigheden kan skyldes, at han ved, han læser
langsomt i forhold til klassekammeraterne, og at han er bange for at blive
grint ad, når han læser højt. Læreren fortæller ham også, at han skal øve sig
mere derhjemme.
Det er pinligt ikke at kunne læse
Alberte synes også stillelæsning er kedeligt - medmindre hun læser en bog,
der interesserer hende.
Hun genlæser
bøger, tager den første bog hun kan finde, eller vælger bøger, hun har set
klassekammeraterne læse.
Under
stillelæsning læser Alberte bøger, hun kan lide og som hun gerne vil fortælle
mig om. Hun læser også bøger, som keder hende, og som hun – ligesom Oskar –
tvinger sig selv til at læse.
Tidligere var
Alberte ikke god til at læse. Derfor lod hun, som om hun læste under
stillelæsning. Det krævede, at hun kiggede ned i bogen, havde en fornemmelse
af, hvornår hun skulle bladre, og undgik øjenkontakt med læreren.
Aktuelt kan
Alberte læse, selvom hun ved, at hun ikke er blandt klassens bedste. Når jeg
spørger, hvorfor hun læser, siger hun, at hvis hun ikke kan læse, er der ”helt
vildt meget”, hun ikke kan realisere. Desuden er det pinligt ikke at kunne
læse.
Vi skal væk fra kriseretortikken
Når Oskar lader være med at
læse, og når Alberte tidligere lod som om hun læste, viser de tegn på
læseulyst.
For begge hænger det sammen med et mislykket bogvalg og deres
forståelse af læsekompetencer. Elevernes udsagn sætter et spørgsmålstegn ved, om det alene er adgang til bøger
og gode fortællinger, der kan reparere den svindende læselyst.
En mere positiv samtale om læsning kunne bevirke, at Oskar og Alberte udviklede
en mindre krise- og konsekvenspræget retorik om læsning. Man kunne for eksempel
tale om alt det, man kan bruge sin læsekompetencer til, og alle de gode
oplevelser, man kan få ved at læse.
Bogvalgsstrategier kunne også
hjælpe Oskar og Alberte til oftere at finde en bog, der matcher deres
interesser. De kunne også lære, at det er ok at fravælge bøger, der ikke
interesserer dem.
Hvor er klassens læsefællesskab?
Endelig ville Oskar og Alberte
kunne få en ny oplevelse af læsning, hvis de opdagede, at det var noget, man kan
være sammen om.
Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af dem ser ud til at søge
et læsefællesskab, selvom Alberte indirekte udpeger et sådant, når hun læser
bøger, klassekammeraterne har læst. I det hele taget virker det ikke til, at de anser læsning som en vej til et
fællesskab.
Det kunne ændres ved, at eleverne fik tid til at vælge
bøger sammen og snakke om de bøger, de havde valgt. Eller ved, at børnene
oplever og naturligt opsøger læreren som en læsende rollemodel.
Indlægget er en forkortet version af forskerklummen Lad os tale om læseulyst hos Dansk Videnscenter for læsning.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk
