Efterårslyset fra de store vinduer giver en blød stemning i rummet, hvor 20 dansklærere er fordelt i grupper, spændt ventende på, hvad denne tredje workshop vil bringe dem af inspiration til deres undervisning på mellemtrinnet. 

Loftslamperne er slukket, men på hvert bord lyser en lille orange græskarlanterne op blandt kastanjer, magiske figurer og brun-gule egeblade. 

På gulvet er spredt flere blade og kastanjer og store sorte plakater med alverdens sagnvæsner.

”Jeg ville gerne have haft spøgelser og skeletter, men de var udlånt. Når I selv gør det her, så gå bare all in med lyde, lugte og oppyntning”, siger underviser Mirjam Hoel Nielsen. 

Det er den ene af tre workshops, som de lærere kommer igennem, som har været tidligt nok ude til at få en plads på et af de forskellige tredages internatkurser, som Danmarks Lærerforening, CFU og Dansklærerforeningen gennemfører i dette skoleår. I alt kommer 950 dansklærere afsted på kurserne. 

Mirjam Hoel Nielsen giver en hurtig indflyvning til, hvorfor det giver mening at arbejde med mange modaliteter i dansk, og hvor vigtigt det for eksempel er, at børn i 5. klasse forstår, at man kan læse billeder. 

Så slår hun over og taler til lærerne, som om de er 5.b. Hun giver hver gruppe en lille papkuffert.

”Jeg vil bede jer åbne kufferten og kigge i den øverste kuvert. Se på de to billeder, I finder, og skriv ned: Hvad foregår der på billederne? Hvornår på dagen er det taget? Og hvilke erfaringer har I med sådan et sted?”

Lærerne ser på de to billeder af henholdsvis en tom skolegård og en skovsø i månelys. De går i gang med at tale om billederne og skrive stikord ned. Efter kort tid bliver de også bedt om at skrive sanseindtryk fra billederne.

”Vi er færdige, hvad skal vi nu lave”, siger en gruppe med forstilt artig stemme, og alle griner. 

”Så åbner I næste kuvert og fortsætter”, svarer Mirjam Hoel Nielsen.

”Litteratur gør noget ved os, det skal I holde fast ved"

Lærerne stryger igennem de seks kuverter i kufferten, som også indeholder saks, lim, kuglepenne, blyanter og ’Felix og Åmanden’. For det er den roman, der er centrum for den materialekasse fra CFU, Mirjam Hoel Nielsen har taget udgangspunkt i på workshoppen ’Danskfagets Mange Modaliteter’.

Kassen Felix og Sagnvæsenerne indeholder inspiration til en række forskellige forløb til mellemtrinnet, hvor lærerne kan bringe mange modaliteter i spil med udgangspunkt i de spændende og uhyggelige fortællinger om Åmanden. Og dertil en masse rekvisitter til at få det hele gjort levende. Bogen kan man låne ved siden af som fysisk, e- eller lydbog.

Mirjam Hoel Nielsen fører lærerne på kurset igennem en god håndfuld af dem i rekordfart med små bidder af interview med forfatteren, dramatiseret oplæsning, reallyd og små faglige bidder med ordlege og træninger.

”Litteratur gør noget ved os, det skal I holde fast ved, så læselysten er i centrum. Og så skal I have små faglige loops ind undervejs. Hvilke er op til jer, det er jer, der er eksperter på jeres elever”, siger hun.

Lærerne nikker. En af dem hvisker til sidemakkeren, at hun heldigvis allerede har sikret sig materialekassen til sin klasse til januar. 

”Januar 2025?”, spørger makkeren. ”Nej da, til 2026”, svarer hun, før hun rejser sig for at få sin trylleformular, som lærerne nu skal gå rundt og sige til hinanden for at træne mundtlighed.

Et større fællesskab om dansk

Internatkurserne bliver gennemført over hele landet og er delt op i indskoling, mellemtrin og udskoling. 

De har kun kostet skolen et symbolsk beløb og vikardækning, men det kan være nok til, at en del lærere får nej. Flere af de i alt 75 lærere på kurset på Krogerup fortæller, at de har måttet argumentere hårdt for at få lov til at komme afsted.

Malene Schjøtt og Trine Schousen har fået lov til at komme afsted sammen, og det sætter de pris på, fordi det giver mulighed for at sparre om at få det, de får på kurset til at leve, når de kommer hjem igen. 

De er på lilleskolen Skt. Heleneskolen, så de har også sat stor pris på de faste grupper, de er blevet sat i for danne fællesskaber.

”Bare det at få lov til at komme afsted på internat og få mulighed for at tale med fagfæller på kryds og tværs er virkelig fedt. Vi har virkelig været helt væk fra hverdagen, og vi er blevet mindet om, at vi er en del af et større fællesskab i klasseværelset”, siger Trine Schousen.

Malene Schjøtt har sat pris på at blive mindet om, hvor mange fantastiske materialer og inspiration, der ligger på CFU. 

Og så blev hun inspireret af den tidligere formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauges introduktionstale.

”Han huskede os på, at vores fag er alment dannende og kulturbærende. Jeg tror, vi går hjem lidt mere stolte af det ret vigtige arbejde, vi faktisk står med i hverdagen”, siger hun.

Modeltekster og en dragenavnsgenerator

Programmet byder på fælles introduktioner og afslutning og undervejs kommer lærerne gennem tre workshops. 

I Marie Elmegaards lokale er der også pyntet op – men her er det med laserskårne ord og masser af tegne og skriveredskaber. 

Det er skrivedidaktikken, der er i fokus med udgangspunkt i materialesættet 'Skrivekassen', og hun varmer lærerne op, som hun ville med elever med små skriveøvelser og en modeltekst, skrevet af en elev på samme alderstrin.

”Det handler om, hvordan vi kan holde en hånd i ryggen på eleverne, så de kan opleve at skrive en god tekst. Alt efter deres niveau kan det være alt fra stilladsering og små skriveøvelser, makkerskrivning, gruppeskrivnign og hvis de slet ikke kan få noget ned på papiret, så skriver vi en fælles tekst sammen. Vi ved, at det at de kommer i mesterlære og ser, hvordan vi skriver, er det, der kan have effekt på, at eleverne lykkes som skrivere" ”, siger Marie Elmegaard. 

På den sidste workshop 'Meningsfuld Grammatik' får lærerne lov til at finde på nye dragenavne. Underviser Dorte Haraldsted giver lærerne billedkort med drageæg og beder dem dele navnene, fx ’Kinesisk ild-drage’, i morfemer og skrive dem på kartonstykker. Dem sætter de sammen på nye måder, så ordstumperne bliver til nye navne. 

”Mens I leger med dragenavne, får I lige en minilektion om morfemer og elementær orddannelse.”, siger hun.

Bagefter læser lærerne en dragetekst i bogen ’Fantastiske Skabninger og hvor de findes’, som er en af bøgerne i CFU’s Harry Potter-kasse, og lærerne bliver bedt om at skrive en beskrivende fagtekst om deres drage med hjælp fra en skriveramme, hun viser dem. 

"I kan skrive teksten ind i den padlet, jeg har lavet til jer, og der kan I også genere et billede af jeres drage ved hjælp af kunstig intelligens". 

"Der er kæmpe potentiale i at få eleverne til at prompte, for det kræver sproglig bevidsthed at instruere en AI-billedgenerator til at lave et billede af lige den drageart, man forestiller sig inde i hovedet”, forklarer hun.

Laver I kurser i at bygge escape rooms?

Dagen slutter fælles for alle lærere i et virtuelt escaperoom, designet af CFU-konsulenter ud fra romanen ’Maskernes Hus’, som de lytter til en bid af. 

Der er frustrationer undervejs blandt de efterhånden trætte lærere, præcis som der skal være, når man er lukket inde og ikke kan finde de rette clues og nøgler. 

Men desto større er glæden, når de alle lykkes med at løse gåderne og komme ud.

”Det skal jeg helt sikkert prøve med mine elever! Laver I ikke kurser på CFU i, hvordan man kan designe escape rooms til egne elever?”, spørger en lærer.

CFU-konsulenten Rasmus Christian Broe lover at tage ideen med videre. Han fortæller, at til sættet fra CFU hører en fysisk kiste med lås, som eleverne skal løse opgaver for at få op. I den kan der for eksempel være flødeboller. En anden lærer fortæller:

”Nogle af mine elever laver deres egne escape rooms. Når man først kommer i gang, og med deres it-kompetencer – er det ikke så svært, og de elsker det”.

Ved den endelige evaluering, som foregår på lodrette flader, hvor lærerne rykker rundt mellem whiteboards og lader sig inspirere af, hvad kollegerne tager med sig fra dagene, er det tydeligt, at lærerne kommer hjem med rygsækken fuld af nye ideer og konkrete forløb til undervisningen.

”Jeg kan ikke lade være at lægge mærke til, hvor hurtig jeg var til at blive afledt, da vi her til sidst sad ved computeren igen. Jeg har været totalt analog de her tre dage, og det har været fantastisk. Det vil jeg huske til mine elever”, siger en lærer.

En anden siger, at hun har fået masser af inspiration. Og så er der ét bestemt punkt, der skal være gennemgående på hendes årsplan fremover:

”Vi har været bundet af de mange mål i faget så længe, at vi næsten helt har glemt at få det legende og spontane med. Nu vil jeg sætte det på som et fast punkt på mine årsplaner, at der skal være plads til, at eleverne skal grine”.