Selvom dåbsattesten viser 67 år, og Jytte Fyhr den 1. marts i år fik status af folkepensionist, så er den mangeårige underviser og tillidsrepræsentant på sosu-uddannelserne på ZBC i Roskilde fortsat at finde i både klasselokaler og lærerværelset på skolen. 

Titlen er skiftet fra ”underviser” til ”timelærer”, og antal arbejdstimer er faldet betragteligt, men Jytte Fyhr underviser stadig i naturfag på uddannelserne til både social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. 

Hun agerer mentor for en nyansat naturfagslærer og tager sig også gerne af særlige turboforløb i naturfag. 

”Jeg holder så frygtelig meget af at undervise, af eleverne og mine kolleger, så for mig giver det rigtig god mening at fortsætte med at arbejde efter min pensionering. Det giver mig en langsom nedtrapning, og det er både tilfredsstillende og stimulerende – også mentalt, fordi jeg stadig skal holde min faglighed opdateret”, siger Jytte Fyhr. 

Flere arbejder efter pensionering 

Med den fortsatte beskæftigelse skriver Jytte Fyhr sig ind i den voksende andel pensionister, der arbejder ved siden af folkepensionen. 

Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der i december 2024 var 87.691 danskere, der både havde lønindtægt og samtidig fik folkepension. Det er en stigning på 18 procent i forhold til december 2023, og i forhold til samme tidspunkt 2022 er der i dag 34 procent flere pensionister i beskæftigelse.

Folketinget vedtog i 2023, at der ikke længere sker en modregning i folkepensionen – ligegyldigt hvor mange penge man som folkepensionist tjener ved siden af. 

For Jytte Fyhr er det positivt, at der ikke længere sker modregning, men det har ikke været det afgørende for, at hun gerne ville fortsætte med at arbejde. 

”Naturfag er min store interesse, og på den her måde kan jeg holde mig i gang, være med i den faglige snak, stadig møde elever og kolleger. Så jeg arbejder, fordi jeg kan lide det. Selvfølgelig er det så ekstra glædeligt, at jeg ikke bliver trukket i pension”, fortæller Jytte Fyhr. 

Ønsker stor fleksibilitet 

Aftalen med ZBC i Roskilde er kommet i stand via årlige seniorsamtaler, hvor Jytte Fyhr, hendes nærmeste leder og den øverste leder af skolen i Roskilde de sidste par år har sat sig sammen og talt om Jytte Fyhrs ønsker til seniorlivet. 

”Jeg har hele tiden udtrykt ønske om, at jeg gerne ville gå på pension, når jeg fik min første folkepension udbetalt, men at jeg samtidig gerne ville fortsætte med at arbejde i mindre omfang, og ZBC er en arbejdsplads, der gerne vil beholde os seniorer, hvis det er muligt”, fortæller Jytte Fyhr. 

Som pensionist ønsker Jytte Fyhr en stor grad af fleksibilitet. Derfor har hun heller ikke ønsket en fast kontrakt, men i stedet en nultimekontrakt, hvor hun er sikret en bestemt timeløn, men til gengæld ikke er sikret et særligt antal timer. 

”De bruger mig til at dække huller eller til særlige forløb, hvor jeg kan sige ja, når det passer for mig, og jeg kan plotte dem ind i min kalender og planlægge efter det. De kan også bruge mig som tilkaldevikar. Det har de bare ikke gjort endnu”, fortæller Jytte Fyhr. 

Ikke bare normal vikardækning 

Ønsket om fleksibilitet kommer af en stor lyst til at lave alle mulige andre ting. Tage på længere ophold i familiens feriehus langt oppe i Sverige, øge samværet med de tre børn, to børnebørn, venner og veninder. Have mere tid til haven, besøg på museer, de kunstneriske udfoldelser og alt muligt andet. 

”Der er mange ting, man kan foretage sig her i livet, og jeg vil gerne have rum og plads til, at jeg kan gøre de ting, jeg gerne vil, så den her aftale passer perfekt for mig”, konstaterer Jytte Fyhr. 

Selvom kontrakten i første omgang kun gælder et år, vil Jytte Fyhr gerne fortsætte, så længe det giver mening for både hende og ZBC i Roskilde. 

”Ved at bruge mig får skolen også en erfaren lærer, som kender huset, kender de it-systemer, skolen bruger og som kommer med en høj faglighed og stort kendskab til eleverne. Så det er ikke bare en normal vikardækning”. 

Fra lærer til eget smedefirma 

Med Jytte Fyhr som timelærer får ZBC Roskilde en underviser, der i 23 år har undervist i naturfag på sosu-uddannelserne. Først i Greve, siden i Roskilde. 

Oprindeligt blev hun uddannet folkeskolelærer fra Københavns Dag- og Aftenseminarium i Skovlunde. I 1985 – med linjefag i biologi og formning. 

”Dengang var det svært at få et job som lærer, så jeg var cykelvikar i København i en kort periode”, fortæller Jytte Fyhr. 

Med en stor interesse for gamle træskibe og samtidig seks års fritidsjob som ufaglært sygehjælper i bagagen sprang hun til, da hun så et job som dæksdreng og underviser på et skib, der sejlede med udfordrede unge. 

Siden fulgte flere jobs på træskibe, undervisning på en sejlerskole i Svendborg og åbning af eget smedefirma – sammen med sin mand Niels – i Hundested. 

”Jeg tog svejsekurser og blev smedearbejdsdreng og svejser, og min mand var smedemester”. 

Sosu-lærer ved et tilfælde 

Efter familiens tredje og sidste barn var født, kvittede Jytte Fyhr jobbet som smed og tog en diplomuddannelse inden for det naturvidenskabelige for at vende tilbage til gerningen som underviser igen. 

”Jeg tænkte noget med biologi og gerne voksne, for det har altid tiltalt mig at undervise voksne – hele den dialog, man som underviser kan have i læringssituationen, er bare anderledes med voksne”, mener hun. 

Ønsket om at genoptage jobbet som underviser faldt sammen med ændringerne af sosu-uddannelserne, hvor almene frivillige fag pr. 1. januar 2002 blev ændret til obligatoriske grundfag i dansk, engelsk og naturfag. 

”Så jeg søgte som grundfagslærer i naturfag i både Greve og Hillerød og fik jobbet i Greve. På den måde blev jeg – ligesom mange andre nyansatte naturfagsundervisere – også involveret i at finde ud af, hvordan naturfagsbekendtgørelsens mål på sosu-skolerne egentlig skulle forstås og operationaliseres”. 

Gennem flere fusioner

Efter otte år i Greve blev skolen først fusioneret ind i det tidligere Sosu Sjælland, som i 2017 blev fusioneret med Selandia CEU og Zealand Business College og skabte det nuværende ZBC, der har skoler i blandt andet Roskilde, Holbæk, Vordingborg og Slagelse. 

Med posten som tillidsrepræsentant for Danmarks Lærerforening de sidste 16 år af arbejdslivet har Jytte Fyhr været involveret i begge fusioner. 

Med udsigt til både fusioner og sammenlægninger i forbindelse med den nye EPX opfordrer hun til et særligt fokus på både fysiske rammer, kommunikation og sammensmeltning af forskellige kulturer. 

”Det tager lang tid, når forskellige kulturer skal smeltes sammen”, siger Jytte Fyhr. 

En ting er kulturer, noget andet er de mange forskellige overenskomster, når mange forskellige faggrupper fusioneres ind i én organisation. 

”En meget stor del af medarbejderne udfører det samme arbejde – nemlig undervisning, men med forskellige overenskomstmæssige lønninger og forhandlede rettigheder, og det skal man have skarpt øje for”, mener Jytte Fyhr. 

Ønsker til overenskomsten 

Selvom fagpolitik stadig har hendes store interesse, så er kravudtag og andet i forbindelse med den kommende OK26 ikke længere en arbejdsopgave på Jytte Fyhrs skuldre. Som pensionist og timelærer har hun dog stadig nogle ønsker til overenskomsten. 

”Vi skal fortsat arbejde for højere løn for sosu-undervisere, så vi også bliver honoreret for den diplomuddannelse, vi alle skal tage”, pointerer Jytte Fyhr. 

Hun undrer sig over, at kravet om at tage et erhvervsmæssigt diplom som underviser på EUD-området - oven i den professionsbachelor, som folkeskolelærere for eksempel kommer med – ikke honoreres med hverken højere løn eller tilstrækkeligt tid til gennemførelse. 

”Lige nu er virkeligheden, at man selv skal lægge fritid til at tage den krævede diplomuddannelse, og at man ikke får højere løn ved fuldførelse”, fortæller hun. 

Derudover ser Jytte Fyhr flere seniordage som et oplagt krav til OK26. 

”På sosu-skolerne har vi to seniordage, det kunne være godt med fire – ligesom i folkeskolen”, mener hun.