DLF-kongres ´24
Novicen og veteranen
En spritny og en meget erfaren. To lærere fortæller, hvorfor de er med på kongres i Danmarks Lærerforening. Som delegerede går de efter indflydelse – og undervejs bliver de selv dygtigere.
Hun er 44 år. Han er 72.
Lærer og tillidsrepræsentant på Munkebjergskolen i Odense Christina Bredo Alnor skal for første gang på kongres i Danmarks Lærerforening (DLF). Lærer og pensionist Niels Munkholm Rasmussen deltager for 35. gang på en ordinær kongres. De er to af cirka 300 kongresdelegerede medlemmer af Lærerforeningen, der mødes den 29. og 30. oktober i København for at udstikke retningen for foreningens arbejde det næste år.
Umiddelbart er de to meget forskellige, og så alligevel ikke. Begge sidder de som suppleanter i kredsstyrelsen i Odense Lærerforening, og begge er ramt af lysten til via fagpolitik at gøre en forskel for alle lærere i Danmark.
”Det er jo en kæmpebonus at blive kongresdelegeret. Nu kan jeg ytre mig om noget. Det kan godt være, at det ikke sker på den første kongres, men jeg har mulighed for det”, siger Christina Bredo Alnor.
Hos veteranen er der ikke på samme måde nerver på over at skulle tale til så stor en forsamling. Men det er altid forbundet med spænding at gå på talerstolen på en kongres.
”Jeg er spændt på, om de forslag, jeg vil stille, får opbakning, og om mine argumenter er gode nok”, siger Niels Munkholm Rasmussen.
Kongresdelegeret ved et tilfælde
Når Christina Alnor og Niels Munkholm ser på dagsordenen, er det punkterne lønstrategi og en stærk lærerprofession, der kalder på forberedelse. Dette års kongres er en såkaldt lille kongres på to dage – først næste år skal der over tre dage tages stilling til overenskomstkrav og arbejdstid.
Egentlig gik Christina Alnor ikke efter at komme på kongres. Men når man stiller sig frem i det faglige arbejde, følger der nogle gange andet med, end man forventer, fortæller hun.
Hendes opgaver som tillidsrepræsentant har givet hende mod og lyst til mere fagligt arbejde i Danmarks Lærerforening, og derfor stillede hun op til kredsstyrelsen i Odense Lærerforening. Hun kom ikke ind.
”Det var strategisk, for jeg regnede ikke med at komme ind. Men jeg er helt ny på den her scene, og ingen kender mig, så hvis jeg stiller op og får tilkendegivet nogle holdninger, så kan de huske mig, når der er valg næste år”, forklarer hun.
Hun fik dog mange stemmer og endte også med at blive valgt som kongresdelegeret.
Nu glæder Christina Alnor sig til at sætte sig på rækkerne foran talerstolen i kongressalen. Hun regner dog ikke med, at hun skal på talerstolen i år. Målet er at lytte, observere og blive klogere.
Missionen er lykkedes
Anderledes ser det ud for Niels Munkholm. Han var oprindelig elektriker, men tog siden en læreruddannelse og blev ansat ved Rosengårdskolen i Odense.
Han har været på talerstolen mange gange. Han har også siddet i hovedstyrelsen, den øverste politiske ledelse i DLF, og været formand for Odense Lærerforening. Næste gang der er valg til kongressen, må han erkende, at han ikke længere er blandt de aktive lærere – og stiller han op, bliver det derfor i fraktion 4, hvor pensionerede DLF-medlemmer vælger deres kongresdelegerede.
Gennem alle årene har han påtaget sig at kæmpe for, at det sprog, der bruges på kongressen i Danmarks Lærerforening – og i samfundet – styrker lærerprofessionen.
”Mit hjerte banker for lærerprofessionen. Det er helt fra det sproglige til holdninger. Nu har vi 150-års jubilæum i år, og vi skal prøve at holde fast i de gode ting”, siger han.
Som eksempel på, hvad han har opnået på en kongres, nævner han en resolution om specialundervisning, som hovedstyrelsen sidste år bad kongressen om at tage stilling til. En resolution udtrykker DLF’s holdning til et emne og er rettet mod offentligheden.
”Hovedstyrelsen havde skrevet specialindsatser, men jeg foreslog ordet specialundervisning. Når du snakker om specialindsatser i skolen, så kan det være hvad som helst, men når det bliver knyttet til undervisning, bliver det lærerrettet”, siger Niels Munkholm.
Hovedstyrelsen accepterede Niels Munkholms ændringsforslag. ”Jeg føler, at jeg har en mission med at holde lærerprofessionen på sporet. Det synes jeg, at jeg lykkedes med der”.
Hverdagens stemme på kongressen
Christina Alnor er enig i, at sproget er vigtigt. Men skal hun give et råd inden næste kongres til Niels Munkholm, så er det faktisk at lytte til en som hende.
”Lige nu står jeg med begge ben plantet i skolens hverdag. Det er nok forskellen på os to lige nu. Jeg ved, hvor skoen trykker. Jeg har kolleger, der står med fastholdelsesskemaer og riv-krads-skemaer. Det fylder. Jeg oplever desværre, at ikke alle forældre føler, at de bør tage til efterretning, hvad vi ser hos deres børn. Som lærere agerer vi professionelt i forhold til de elever, vi er omkring, mens forældre ofte agerer følelsesmæssigt”, siger Christina Alnor og fortsætter:
”Jeg er enig med Niels i, at vores professionalisme og dermed vores fagsprog er vigtigt, men jeg tror ikke, at jeg kommer til at gå så minutiøst og systematisk til værks, som du gør”.
Når Christina Alnor ser på dagsordenen til kongressen, tror hun ikke, at hun vil gå på talerstolen. De to store punkter er lønstrategi og lærerprofession. Vigtige emner, men ikke det, der fylder mest på hendes skole.
”Skolerne er underfinansierede. Der er ikke råd til at ansætte de lærere, der er brug for i undervisningen. Specielt inklusionsområdet er udfordret. Jeg har mine holdninger og erfaringer, og jeg glæder mig til at høre, om man oplever det samme på de forskellige skoler og i de forskellige kommuner”, siger hun.
Niels Munkholm bakker Christina Alnor op. Hans bedste råd til hende er at bringe erfaringerne fra hendes skolehverdag med ind på kongressen.
”Jeg tror, Christina vil kunne bidrage med, at nu er vi simpelthen for langt væk fra lærerarbejdet her i 2024, i forhold til det der sker på kongressen”, siger Niels Munkholm.
Kongressen skal have magt
Veteranen er sikker på, at han kommer på kongressens talerstol i år. Han vil nemlig slå et slag for, at kongressen skal være stedet, hvor de overordnede retningslinjer for Danmarks Lærerforening udstikkes.
”På denne kongres er der et forslag om, at lønstrategi skal fastlægges af hovedstyrelsen. Man udtynder kongressens funktion. Kongressen skal ikke sidde og se på specialunderviseres konkrete løn, men hovedlinjerne for lønstrategien skal lægges på kongressen”, siger Niels Munkholm.
Han synes, at han oplevede meget mere politisk modspil og kamp på kongresserne i 80’erne og 90’erne, hvor der blev skrevet forslag og omformuleringer på gangene i pauserne.
”I dag er kongressen en tam forestilling, for der er meget få brydninger. De få, der er, bliver hurtigt klaret med et tilsagn fra hovedstyrelsen eller et andet løfte”.
Derfor har Niels Munkholm forberedt et forslag, der understreger, at det er kongressen og ikke hovedstyrelsen, der skal fastlægge Danmarks Lærerforenings lønstrategi. Og det forslag er novicen umiddelbart klar til at støtte.
”Kongressen skal udstikke en retning, så kan der arbejdes på det, og så kommer der et udspil, som kongressen godkender. Det er et demokratisk organ. Min formodning er, at jeg kommer ind og har mulighed for at være med til at have en mening og deltage i afstemninger, der udstikker hovedretninger”, siger Christina Alnor.
Arbejdstid har fyldt for meget
Spørger man Niels Munkholm om, hvad han er mindre tilfreds med i sit aktive virke i årene som kongresdelegeret, peger han uden tøven på arbejdstid.
”Vi har snakket arbejdstid i alle årene. Når man ser på, hvad DLF har opnået – og det har jeg også været med til, for jeg har stemt for det meste – så er det ikke meget, man har kunnet mærke på det enkelte lærerværelse. Det skal vi sgu ikke være stolte af. Vi har haft enkelte sejre, men set i det lange perspektiv er arbejdsforholdene måske ikke blevet så meget bedre”, siger Niels Munkholm.
Christina Alnor nikker. Hun glæder sig til sin første kongres.
”Det bliver megaspændende at få chancen for at være med til at træffe beslutninger og sætte en retning. Det bliver måske ikke med de store armbevægelser første gang. Man skal have respekt for, at der er nogle, der har siddet med i mange år og har meget erfaring. Jeg skal lytte og observere og få så meget med som muligt”, siger hun.
Niels Munkholm glæder sig også:
”Jeg har det på samme måde. Det er spændende, og det er dejligt at være sammen med kolleger. Nu har vi med DLF’s fremtid at gøre”.
