Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
I efteråret skulle det endelig være: Privatøkonomi skulle på
skoleskemaet. Det mente en række økonomi-influencere i hvert fald, så de gik i
gang med at lave et borgerforslag, der ville tvinge politikerne til at tage stilling
til, om ikke det er på tide, at alle unge skal have et økonomifag i skolen.
Forslaget blev ledsaget af en særdeles tjekket
mediekampagne, hvor influencerne tog hele turen i fjernsynets bløde
hyggesnakkesofaer, bag radiomikrofonerne og i avisernes spalter for at udbrede det
glade budskab om, at det vil være godt for de unges økonomiske og mentale
trivsel, hvis privatøkonomi kommer på skoleskemaet.
Kampagnen for at indføre et privatøkonomifag var nok den
mest gennemførte sidste år, men privatøkonomi var bestemt ikke det eneste, vi
danskere ønskede os på skoleskemaet i 2023. Som mange læsere allerede ved, har
jeg den lidt mærkelige hobby at samle på det-skal-på-skoleskemaet-ønsker, som
jeg udgiver ved hvert årsskifte. I 2023 ville vi således have følende på skoleskemaet:
Emotionel intelligens, morgensang, rettigheder, retskrivning,
John Lennon og Yoko Ono-dokumentar, svære emner, fyrværkerisikkerhed, teknologiforståelse,
præsentationsteknik og selvtillid, trivsel og fællesskab, teknologiforståelse,
forsvaret, holisme og mental sundhed, købmandskab, organdonationsuge, muhammedkrisen,
sorg, billedmanipulation, egenomsorg, privatøkonomi og lån, følelsesforståelse,
kemi fra 1. klasse, narcissisme, livet, åndedræt, førstehjælp fra 1. klasse, forskudsopgørelsen,
at dyrke have, 3D-print, krop og kreativitet, AI, Lalandia, den danske
arbejdsmarkedsmodel, krop og sind, brug af værktøj, hverdagsøkonomi, simple reparationer,
selvhjælp, “hvem er du, og hvad er du god til?”, selvforsvar, vejrtrækning, finansiel
dannelse, verdensmål, iværksætteri, kunstig intelligens, livsduelighed, selvforsvar
for piger, gode toiletvaner, grønlandsk og færøsk, rigsfællesskabet, brugen af
digitale værktøjer, digital dannelse, hjælp til at styre sit skærmforbrug , online
kundskab, samtykkeundervisning, fremtiden, hvordan man er voksen, identitet og
fællesskab, vedligeholdelse/reparationer, sådan gør man i en lufthavn, taknemmelighed,
bigami, konflikthåndtering, flirt og seksuel dialog, motion, ekstra idræt, digital
teknologiforståelse, socialt pensum, forældreskab, entreprenørskab, skolefotos,
Orlogsgasten, det moderne Grønland, nutidige forhold i Grønland, lær at blive
voksen-fag, privatøkonomi, almen sprogforståelse, social læring, flersprogsfag,
skattesystemet, sangskrivning, dagligdagsøkonomi, samtykke til sex, cykle-skills,
retorik, økonomisk dannelse, lystlæsning og livsanskuelse.
Vi kræver mere af det offentlige
Jeg elsker bare denne liste, for det er så skørt og absurd
at se alle de det-skal-på-skoleskemaet-forslag samlet på ét sted. Kendere af
listen vil vide, at den faktisk har cirka samme længde hvert eneste år.
Og så ville det ellers være fristende at begynde at skælde
ud på de mange mennesker, der hvert år ønsker, at skolen skal fikse alle mulige
store og små problemer, men det er slet ikke mit ærinde. Tværtimod er det demokratisk
at ytre sig om, hvad man ønsker sig (også af skolen), og langt de fleste
forslag er stillet i et ønske om at gøre det bedre for vores børn og unge. Det
er privatøkonomifaget et godt eksempel på.
Men. For der er naturligvis et men. Listen siger nemlig en
hel del om danskernes forhold til velfærdsstaten i almindelighed og folkeskolen
i særdeleshed: Nemlig at vores forventninger til, hvad det offentlige skal
ordne for os bare vokser og vokser. I dette tilfælde handler det om
folkeskolen, men jeg er sikker på, at ansatte i sundhedsvæsenet, på
kommunekontorerne, i ældreplejen og mange andre steder vil kunne nikke
genkendende til, at vores forventninger nærmest er umættelige.
Hvad skal skolen fokusere på?
Hvis jeg skal forsøge at holde mig til skolen, er min
konklusion, at skolen vil aldrig kunne leve op til alle de forventninger, som
listen er udtryk for. Det er ganske enkelt urealistisk. Det skal den i øvrigt
heller ikke, for der må være en grænse for, hvilke problemer skolen kan løse og
hvilke, der må løses andre steder.
Derfor vil jeg opfordre til, at vi kommer i gang med at
diskutere, hvilke opgaver skolen skal fokusere sine begrænsede ressourcer på og
hvilke, der må lægges ud til familier og civilsamfundet.
Det kan måske være en stor og diffus debat, men vi er
simpelthen nødt til at have en forventningsafstemning, hvis vores elever ikke
skal drukne i at løse alverdens ting, mens der ikke blev tid og kræfter til at
lære det helt basale.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk
